MedWatch

Regeringen præsenterer fredag sin vækstplan for life science

Fredag den 2. marts præsenterer erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) regeringens vækstplan for dansk life science. Det sker på et pressemøde kl. 09.30 hos Lundbeck.

Rune Aarestrup Pedersen/Polfoto
Foto: /ritzau/Rune Aarestrup Pedersen

Det bliver på fredag kl. 9:30, at regeringen præsenterer sin længe ventede vækstplan for life science. Det oplyser Erhvervsministeriet i en meddelelse.

Vækstplanen, der har til formål at bringe dansk life science i den absolutte verdensklasse, skulle oprindeligt have set dagens lys inden udgangen af 2017.

Men i erhvervs- og iværksætterpakken, som regeringen fik forhandlet på plads i november sidste år, kom det frem, at lanceringen af de initiativer, der skal styrke den danske life science-branche, skulle udskydes til begyndelsen af 2018.

Partierne bag erhvervs- og iværksætterpakken blev dengang enige om at afsætte årligt 30 mio. kr. til initiativer i vækstplanen, der skal tage udgangspunkt i de 17 anbefalinger, som regeringens vækstteam med Kåre Schultz i spidsen præsenterede i foråret 2017.

Af aftalen fremgik desuden, at Erhvervsministeriet i forlængelse af vækstplanen vil etablere en særlig enhed, der skal fokusere på den erhvervspolitiske indsats i forhold til life science-industrien.

Ida Sofie Jensen, koncerndirektør i Lægemiddelindustriforeningen ser frem til fredagens udspil. I et debatindlæg i dagens Berlingske peger hun på række faktorer, der har afgørende betydning for, hvor medicinal- og medicovirksomheder vælger at placere deres investeringer, og som regeringens vækstplan for life science derfor gerne skal adressere.

"Det drejer sig om forskermiljøer og universiteter i verdensklasse, adgang til højt kvalificeret arbejdskraft, attraktive vilkår for internationale talenter, stabile rammevilkår, et stærkt hjemmemarked – og om rådgivning og risikovillig kapital til biotek startups," skriver hun og tilføjer:

"Det drejer sig kort sagt om at tilbyde den mest professionelle håndtering af de virksomheder, der viser interesse for at investere i forskning, udvikling, produktion og arbejdspladser i Danmark."

Ifølge Ida Sofie Jensen hiver life science-branchen i dag eksportindtægter hjem til Danmark for mere end 107 mia. kroner om året – det svarer til 17 procent af den samlede danske vareeksport. Under de rette vilkår vil eksporten kunne fordobles frem mod 2025, skriver hun.

Sundhedsindustrien eksporterer som aldrig før

Vækstplan for life science udsat til 2018

Her er vækstteamets anbefalinger

Forsiden lige nu

Life science-klynger går sammen i nationalt netværk

Fire regionale erhvervsklynger og to innovationsnetværk går sammen med fem universiteter om at styrke det nationale samarbejde om udvikling og test af sundheds- og velfærdsteknologier. Industrien er skeptisk, mens regionernes formand hilser tiltaget velkomment.

Neurosearch flytter ind hos ny køber

Det tidligere biotekselskab Neurosearch tager endnu et skridt mod sit endeligt, da selskabet nu officielt er flyttet ind hos transportselskabet NTG, der i august købte 22,5 pct. af Neurosearchs aktier.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier