MedWatch

Erfaren svensker bliver formand for børsaktuelle Pila Pharma

Pila Pharma fortsætter oprustningen, inden selskabet efter planen går på børsen inden sommer – nu med udpegning af en ny formand, der som læge og med erfaring fra et andet svensk børsnoteret selskab, skal bidrage til at sikre det dansk-svenske Pila succes som noteret diabetesfirma.

Fredrik Buch, formand for Pila Pharma | Foto: Pila Pharma / PR

Den tidligere Novo Nordisk-forsker Dorte X. Gram har som stifter og topchef hidtil også været formand for biotekselskabet Pila Pharma, der udvikler en pille mod type 2-diabetes.

Men når selskabet efter planen går på børsen i Sverige i løbet af sommeren, er der behov for at opdele og adskille funktionerne, og derfor får Pila Pharma nu en erfaren svensker til dedikeret at varetage formandsrollen.

"Jeg skulle vælge - enten skulle jeg være direktør fremover, eller også skulle jeg være formand. Sidste år var jeg begge dele, men som noteret selskab går det ikke, og da der i bestyrelsen var et stort ønske om, at jeg skulle stå i spidsen for firmaet i hvert fald det næste stykke tid, skulle vi finde en ny formand," forklarer Dorte X. Gram til MedWatch.

Fredrik har været med de sidste 5 år som bestyrelsesmedlem, så han kender derfor forretningen rigtig godt.

Dorte X. Gram, adm. direktør i Pila Pharma

Valget faldt på svenskeren Fredrik Buch, der siden september 2016 har siddet som menigt medlem af bestyrelsen i Pila Pharma, der til den kommende børsnotering på det svenske Nasdaq First North Growth Market i Stockholm agter at rejse ca. 35 mio. svenske kr. i tiilæg til en præ-IPO, der i marts indbragte selskabet 15 mio. svenske kr. omkring 50 mio. svenske kr. – godt 36 mio. danske kr.

"Eftersom jeg jo er storaktionær, har jeg haft meget at skulle sige i forhold til, hvem vi valgte, og at det blev Fredrik, er jeg meget glad for. Fredrik har været med de sidste fem år som bestyrelsesmedlem, så han kender derfor forretningen rigtig godt. Jeg kan godt lide at arbejde med langvarige relationer, og jeg ved, at jeg kan samarbejde godt med Fredrik," siger Dorte X. Gram.

Et sikkert kort

Fredrik Buch er læge, ortopædkirurg, har en doktorgrad i medicin og en ph.d. fra universitetet i Göteborg og har haft adskillige kliniske forskningsstillinger i farma og biotek, herunder fra Bristol Myers Squibb, Hoechst, Pharmacia og Upjohn.

Han er forfatter til flere end 20 videnskabelige publikationer og har desuden været leder af SEB Healthcare Funds og partner hos Healthcap.

Siden 2004 har Fredrik Buch fungeret som finansiel rådgiver for en række opstartsselskaber, skaffet kapital og været medlem af forskellige bestyrelser i Sverige og i udlandet.

Aktuelt sidder han i bestyrelsen for de svenske selskaber Lantmännen Medical, Tridentify og Lobsor Pharmaceuticals. Også amerikanske Intrance Medical Systems og de danske selskaber Acarix og Cytovac har han bestyrelsesposter i, mens han er formand for svenske Huvudsta Vårdcentral og Citadellet.

I alt er det blevet til over 20 bestyrelsesposter, inden Fredrik Buch kom til Pila Pharma i 2016, herunder også som bestyrelsesformand for det svenske biotekselskab Follicum, der i dag har danske Kim Arvid Nielsen som topchef.

"Fredrik har den rigtige professionelle baggrund – dels fordi han er læge, og dels fordi har så massiv bestyrelseserfaring fra blandt andet andre mindre børsnoterede biotekfirmaer. Han er et sikkert kort, der ved, hvordan tingene foregår i Sverige, og hvad det kræver at være noteret på børsen herovre," siger Dorte X. Gram.

"Desuden er han et utroligt venligt menneske - en rigtig gentleman," tilføjer hun.

Børsnotering kræver en mere selvstændigt arbejdende ledelse

Pila Pharma, der er baseret i Malmø, står bag pillen XEN-D0501, og selskabet sigter med den på at behandle type 2-diabetes på en måde, som ingen lægemidler på markedet i dag gør.

Pillen hæmmer således en smertereceptor ved navn TRPV1, som menes at kunne spille en rolle i kroppens evne til at producere insulin. Midlet har vist gode resultater i et fase 2a-studie, som Pila Pharma er ved endeligt at afrapportere for snart at kunne offentliggøre.

Med pengene fra børsnoteringen senere på sommeren skal de resultater bekræftes og uddybes i et markant større fase 2b-studie – konkret skal de 35 svenske mio. kr. gå til at klargøre alle regulatoriske dokumenter, lave aftaler med de klinikker, der skal køre studiet og i øvrigt få al logistik på plads omkring studiet, inden det rent faktisk kan gå i gang.

Han skal sikre, at jeg informerer bestyrelsen om, hvad vi laver, så de hele tiden er orienteret om, hvad der sker, men også at vi holder fokus på de rigtige mål.

Dorte X. Gram, adm. direktør i Pila Pharma

Ansættelsen af Fredrik Buch som formand kommer få dage efter, at Pila Pharma justerede og oprustede ledelsesgangen for yderligere at ruste sig til børsindtoget.

Den mangeårige Leo Pharma-veteran Lars Bukhave Rasmussen fik forleden således titel af driftsdirektør, mens svenske Elna Lembrér Åström blev hentet ind fra eget netværk for at træde i hans sted.

"Jeg har før brugt bestyrelsen rigtig meget. Men i og med, at vi nu går på børsen, så skal ledelsen opererer mere selvstændigt - det var også derfor, vi tog Lars og senest også Elna ind," siger Dorte X. Gram.

Hvad bliver Fredrik Buchs vigtigste rolle?

"Fredrik bliver den, der skal se til, at bestyrelsen arbejder godt, og at jeg arbejder godt sammen med bestyrelsen. Han skal sikre, at jeg informerer bestyrelsen om, hvad vi laver, så de hele tiden er orienteret om, hvad der sker, men også at vi holder fokus på de rigtige mål," siger Dorte X. Gram.

Pila Pharma har udover børsnoteringen og at bringe diabespillen gennem fase 2 som mål at finde mindst to nye lægemiddelprojekter inden for de næste tre år – enten ved at købe rettighederne til nye midler, ved at udvikle nye midler fra bunden, eller ved at udforske nye indikationer med XEN-D0501, har Dorte X. Gram tidligere fortalt.

"Jo større, vi bliver, jo mere komplekse ting, skal vi også forholde os til. Fredrik er og vil i den forbindelse fortsat blive en virkelig god rådgiver, både når der sker mindre, men også stor ting. Han har benene på jorden, holder hovedet koldt og har hjertet på det rette sted," siger Dorte X. Gram.

Diabetesselskab rykker om i ledelsen og gør tidligere Leo-mand til driftsdirektør

Dansk-svensk diabetesselskab rejser millionbeløb før børsnotering og får biotekprofil i ejerkredsen

Dansk-svensk diabetesselskab går på børsen i 2021

Pila Pharma øger ambitionerne: Bygger en pipeline og tager diabetespille til fase 3

Leo-veteran bliver finansdirektør i dansk-svensk biotekselskab

Novo-forsker gjorde ph.d.-projekt til biotekselskab og forbereder nu fase 2-studie 

Mere fra MedWatch

Tidligere storaktionær holder døren på klem for ny investering i Orphazyme

Venturefonden Sunstone, der for nyligt solgte ud af sine aktier i Orphazyme, afviser ikke på et senere tidspunkt igen at skyde penge i selskabet, der torsdag fik en kold skulder af FDA til selskabets NPC-kandidat. Men fondens formål gør en geninvestering til en svær øvelse, lyder det fra general partner, Sten Verland.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier