MedWatch

Pfizer-chef solgte aktier for millioner på dagen for vaccinenyhed

Albert Bourla, der er administrerende direktør for Pfizer, solgte mandag 62 pct. at sine aktier i Pfizer.

Albert Bourla, der er administrerende direktør for Pfizer | Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP/Ritzau Scanpix

Da medicinalselskabet Pfizer mandag annoncerede nyheden om, at selskabets bud på en coronavaccine var mere end 90 pct. effektiv, gav det et kæmpe spark opad for selskabets aktiekurs.

Samme dag solgte Albert Bourla, der er administrerende direktør for Pfizer, 62 pct. af sine aktier i selskabet. I alt 132.508 aktier til 41,94 dollar per aktie.

Det skriver The Guardian.

Ifølge Pfizer blev salget sat i værk gennem et automatisk system, der ville sætte aktierne til salg, når de ramte en særlig kurs. Systemet blev sat i værk i august, og følger gældende regler for insiderhandel, oplyser selskabet.

Mandag morgen åbnede Pfizers aktie i 41,94 dollar, efter vaccinenyheden var ude. Til sammenligning lukkede aktien i 36,40 dollar fredag. Siden er aktiekursen faldet til 38,40 dollar.

Vaccinen viste langt bedre resultater end ellers ventet og lader ikke til at have alvorlige bivirkninger ifølge en analyse fra Pfizer og partneren Biontech.

De globale aktiemarkeder ramte rekordniveauer mandag, da håbet om en vaccine, der kunne gøre en ende på pandemien, fik aktiehandlende til at få penge op af lommerne.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier