Novo-ejers chef for store selskabsinvesteringer blev fjernet fra posten

Det var en beslutningen truffet i direktionen for Novo Holdings, der betød at investeringsselskabets chef for principal investments, Michael Shalmi, i februar forlod sin post efter 25 år i Novo-gruppen.
Det skriver Dagbladet Børsen.
Til avisen siger Michael Shalmi, at beslutningen havde været nogen tid undervejs - han ønsker ikke at sige, om han gerne havde fortsat i stillingen.
"Når der er taget sådan en beslutning, så betyder det ikke så meget, om jeg havde lyst til at blive. Og det har ikke været en option for mig at fortsætte," siger han til avisen.
Indtil der er fundet en afløser for Michael Shalmi har adm. direktør for Novo Holdings, Kasim Kutay, overtaget ansvaret for selskabets store investeringer.
Novo-ejers chef for de store selskabsinvesteringer træder tilbage