MedWatch

Kursen er sat - nu skal de sidste barrierer ryddes af vejen

Vi er der ikke endnu, men vi er godt på vej til at skabe nogle gode rammevilkår for de danske, entreprenante virksomheder i sundhedssektoren. Skattevilkår og et utilfredsstillende samarbejde mellem industri og forskere er dog blandt de spørgsmål, som MedWatch vil søge svar på.

Foto: Carsten Bundgaard/JP

Nu ligger ansvaret hos industrien selv, nu må det enkelte selskab vise sin eksistensberettigelse.

Det er den umiddelbare holdning, der rammer én, når man efter nogle års fravær igen skal dække de måske mest interessante sektorer i dansk erhvervsliv. Efter måneders research og masser af samtaler og interviews med aktører i brancherne er fornemmelsen, at de ydre rammer for at skabe vækst er ved at falde på plads.

På uddannelsesfronten vidner nye tiltag om, at brancherne bliver taget alvorligt:

Københavns Universitet styrker forskningen og kobling mellem forskningen og erhvervslivet ved at sammenlægge Det Farmaceutiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og veterinærområdet.

På Aalborg Universitet har de nu den målrettede uddannelse ”Medicin med Industriel Specialisering”, og på samme vis uddanner CBS og DTU støttet af flagskibe i branchen unge mennesker, så de målrettet kan gå ind i bioteksektoren.

En konsulentkoncern som PWC gennemfører en såkaldt mini MBA inden for life science, og ja vi har sågar fået biotek ind i folkeskolen og gymnasiet med en ny fem-årig bioteklinje på Bagsværd Kostskole og Gymnasium.

Klynger og kapital kørt i stilling

Når det gælder videndeling og netværk har lægemiddelverdenen i forvejen Medicon Valley Alliance. Og for rehab- og især medicobranchens mindre aktører findes der knowhow og rådgivning i en række klynger landet over:

BioMed Community med base i Aalborg repræsenterer den nordjyske biomed-klynge, en lidt tilsvarende enhed findes i Aarhus, hvor de har MedTech Innovation Center. I Odense har de Welfare Tech Region og i Storkøbenhavn Medico-Innovation.

Et nyt dugfriskt initiativ er etableringen af Copenhagen Spin-outs. Hensigten er at kommercialisere flere forskningsresultater, og det skal ske i et samarbejde mellem industrien og forskningsinstitutioner. I projektet med et budget på 40 mio. kr. deltager både Københavns Universitet, DTU, Region Hovedstaden, Dansk Biotek, Lægemiddelindustriforeningen, Symbion, Scion DTU, COBIS, SeedCapital, NovoSeeds og CAT. Målet er ved udgangen af 2014 at have etableret 21 nye biotek spin-out-virksomheder.

Etablering af nye selskaber afføder ofte meget hurtigt behov for mere kapital, og det er en fornøjelse at se, hvordan Novo A/S investerer på livet løs i nye biotekselskaber, heraf ganske mange i Danmark.

Også sværvægtere som Lundbeckfonden og William Demant Holding investerer en del af deres midler fra henholdsvis medicin og høreapparater i nye, små virksomheder. Forhåbentlig er meget mere på vej.

Den bedste julegave til biotekbranchen var nok Sunstone Capital’s etablering af en ny biotekfond med 660 millioner kroner til investering i biotekfirmaer. Det er kærkomne midler, men det er i ligeså grad et kærkomment signal til branchens aktører om, at der er investorer derude. At lysten til at investere ikke er gået helt fløjten i kølvandet på de mange artikler i medierne om nedturen for dansk biotek.

Fyrtårnet i Boston

Rapporten ”Kommercialisering af forskningsresultater, Statistik 2010” fra Forsknings - og Innovationsstyrelsen viser fremgang på landsplan. I forhold til 2009 var antallet af indgåede licens, salgs- og optionsaftaler og spin-out-virksomheder i 2010 steget markant, mens antallet af patentansøgninger var faldet en smule.

Der er dog givetvis langt igen, før vi får et biotek-miljø, som blev skitseret for mig i 1998, da jeg besøgte og beskrev Technology Licensing Office (TLO) på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Cambridge ved Boston, USA. Frem til midten af 1980’erne et kedeligt, inaktivt patentkontor uden de store sagsmapper, men så rykkede forretningsfolkene ind, og der var cool cash til universiteterne, hvis de kommercialiserede patenterne fra den offentlige forskning.

Siden da er det i takt med konjunkturerne gået både op og ned, mest op. Og rundt om Boston, i et miljø struttende af gå-på-mod og selvtillid, er der skabt en af de stærkeste biotekklynger i verden. Det er der, vi skal hen.

De mærkværdige barrierer

Men i Danmark er flere af de støttepunkter, som branchen selv har efterlyst i ganske mange år, ved at være etableret. Når det ikke desto mindre kun er min umiddelbare indskydelse at konkludere, at nu må virksomhederne kunne klare sig selv, skyldes det ikke alene, at verdensøkonomien kører på lavt blus, og at sundhedsreformer presser alle sektorer. Det skyldes også en række mærkværdige forhold, en række spørgsmål, som vi vil jagte svarene på de kommende uger, måneder og år på MedWatch.dk:

Hvordan kan det være, at den nye regering tilsyneladende gør det sværere at få nye virksomheder til at vokse med en ny skat på royaltyindtægter?

Hvem bærer egentlig skylden for, at den kliniske forskning, dette meget vigtige samspil mellem industrien og hospitalerne, forsvinder fra Danmark?

Hvorfor falder antallet af patentansøgninger?

Interessekonflikter skal vi slå hårdt ned på, men hvorfor læser vi stort set kun om de negative sider af samspillet mellem læger og industri?

Hvorfor kan den eksportlystne medicoindustri ikke i tilstrækkeligt omfang få afprøvet nye innovative løsninger på danske hospitaler – når det er så vigtigt at have hjemmebanen som reference?

Hvorfor og hvordan formår de bedste i brancherne at tjene penge?

Hvad sker der ude i den store verden på netop disse områder?

Der er masser af spørgsmål at lede efter svar på for et nyt medie som MedWatch.

 

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier