MedWatch

Klumme: It-understøttelse af sundhedsvæsenet skal gentænkes: Målretning, dataudnyttelse og skaleringsevne kan øge udbyttet af digitalisering

Det vil ikke lykkes Danmark at realisere målene for fremtidens sundhedsvæsen eller at imødekomme patienternes forventninger, medmindre it-understøttelsen nytænkes, skriver Jonas Knudsen, chief technology officer hos Dedalus.

Foto: Dedalus / PR

Katrina Feilberg, markedschef for sundhed og life science hos Dansk Erhverv, argumenterer i MedWatch d. 6. september for, at bedre sundhed i Danmark ikke kun kommer ved hjælp af flere hænder. Med sygeplejerskestrejken som aktuelt eksempel ender debatten om bedre kvalitet i sundhedsleverancerne oftest med et argument om, at 1000 flere sygeplejersker eller flere "varme hænder" kan afhjælpe vores udfordringer i sundhedsvæsenet.

Vi bør lade os inspirere af andre industrier og se teknologi og innovation som byggeklodser til at afhjælpe nuværende og fremtidige udfordringer i vores sundhedsvæsen.

Som chief technology officer i Dedalus er mit fokus netop ny teknologi og hvorledes, den kan understøtte vores klinikere, behandlere og omsorgspersonale på en bedre og mere effektiv facon.

Det vil ikke lykkes Danmark at realisere målene for fremtidens sundhedsvæsen eller at imødekomme patienternes forventninger, medmindre it-understøttelsen nytænkes. Derfor har vi brug for konkrete bud på, hvordan digitaliseringen realiseres.

Der er innovation i regioner, kommuner og nationalt, men hvordan sikrer vi, at det, der udvikles, kan skaleres og ender i hænderne på læger, sygeplejersker og omsorgspersonale? Dét er det centrale spørgsmål. Og jeg har tre bud på, hvad der kan gøres.

Mit første råd er, at i stedet for at planlægge sundheds-it ud fra devisen om, at vi udskifter ét eksisterende digitalt system med et spritnyt, skal vi se på, hvordan vi kan få værdi af eksisterende investeringer og fokusere mere på bedre udnyttelse af de data, vi har. Det handler om at nå målsætningerne om mere sundhed for pengene, det nære sundhedsvæsen, bedre koordinering og samarbejde mellem aktører. Nationale og snævre digitale systemer løser ikke denne knude - måske strammer de den egentlig bare yderligere. Vi skal tage fat på sagens kerne: Udnyttelse af de dataguldæg, som vi har samlet de seneste 30-40 år.

For at implementere teknologier som kunstig intelligens og Machine learning, skal man have et solidt datagrundlag, som oftest er skabt på tværs af datakilder. Vi kan fx benytte data på tværs af vores sundhedssystemer til risikostratificering. Hvilke patienter har forhøjet risiko for genindlæggelser eller akut indlæggelse? Analyserne kan foretages på patientkohorter, så specifikke informationskampagner kan iværksættes, eller så kommuner og praktiserende læger kan samarbejde bedre om forebyggelse. Vi kunne fx også sammenstille mikrobiologiske svar på tværs af sygehuset og afdelinger, så man kan opdage farlige resistensmønstre mellem mikroorganismer og antibiotika, inden der bliver et udbredt problem på de kliniske afdelinger.

Men uden en klar strategi for og målsætning om at udnytte eksisterende data på en bedre og mere innovativ facon, så dør datadreven innovation, før den kommer i gang.

Mit andet råd er, at enkeltstående små innovationsprojekter, der forbliver små og aldrig skaleres, ikke er løsningen. At tænke skalering af en mulig løsning ind fra starten af en innovationsproces er helt centralt, da dette gør det attraktivt for virksomheder at medinvestere i udviklingen. Hvis vi vil transformere sundhedsvæsnet, så lad os gøre det for alle og ikke ”kun” for  de 60 læger eller 100 testpersoner i vores små innovationsprojekter.

Det tredje bud på bedre it-innovation og digitalisering er at fokusere på andet end de strikt kliniske processer. Oslo Universitetshospital arbejder eksempelvis med at etablere, hvad de kalder et kontroltårn for deres kirurgiske afdelinger. De overvåger, hvordan deres drift afvikles og dermed skaber de indsigt, der gør, at de kan allokere ressourcer eller ændre adfærd, før problemer opstår. De får så at sige en digital evne til at forudsige hvornår og hvor der vil opstå kø i løbet af dagen på Oslo Universitets Hospital. Mange hospitaler oplever, at de mangler egentlig indsigt i deres daglige drift – opgaver, der ikke skaber værdi gennemføres, kompleksitet i de kliniske og logistiske processer fører til ineffektivitet, unødig variation og reducerer kvaliteten i opgavehåndteringen.

Freiberg har nemlig ret. Vi løser ikke problemerne udelukkende med flere hænder, men derimod ved at arbejde smartere. Mit budskab er, at det i høj grad handler om bedre udnyttelse af (eksisterende) data.

Det burde være det altoverskyggende paradigme for fremtiden i innovationsenheder i regionerne. Vi er klar.

Mere fra MedWatch

Sanofi dropper udvikling af mRNA-vaccine mod covid-19

Moderna samt Pfizer og Biontech har sat sig så effektivt på markedet for mRNA-vacciner mod covid-19, at Sanofi nu dropper selskabets kandidat inden for samme teknologi - satser i stedet på mere traditionel vaccine-teknologi.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier