MedWatch

KLUMME: Erhvervseventyr for life science og biotek i fare på grund af underfinansiering af universiteterne

To professorer fra Københavns Universitet opfordrer til, at den nye erhvervsstrategi for life science og biotek følges op af en strategi for offentlig forskning og uddannelse.

Foto: Martin Lehmann

Regeringen har offentliggjort sin strategi for life science og biotek i Danmark.

Målet er at indfri det vækstpotentiale, Erhvervsministeriets genstartsteam for life science og biotek redegjorde for i deres rapport fra august 2020.

Ifølge genstartsteamets rapport beskæftiger branchen 48.000 personer og eksporterer varer for omkring 150 mia. kr. Men potentialet er endnu større. Op til 370 mia. kr. i 2030 ifølge genstartsteamets rapport.

På trods af regeringens nye og velmente erhvervsstrategi, er der desværre stor risiko for, at vækstpotentialet for life science og biotek ikke kan blive indfriet.

Der mangler nemlig en vigtig brik.

Stategien må nødvendigvis følges op af en strategi for hvordan universiteterne kan bringes i spil til at understøtte erhvervseventyret gennem forskning og uddannelse af alle de højproduktive medarbejdere, branchen får brug for at ansætte.

Tidligere forskningsdirektør for Novo Nordisk A/S, Mads Krogsgaard Thomsen udtalte til Berlingske i maj 2016, at vejen til Novos rigdom er bygget af forskerne på universiteterne, der har opdaget de rå diamanter, som senere er blevet finslebet i Novo Nordisks maskinrum og omdannet til medicinske supersællerter.

En anden vigtig pointe var, at hvis Danmark skal klare sig i det globale hjernekapløb, så skal det danske uddannelsesystem kunne udklække forskere på topniveau.

Universiteterne har over de seneste 10 år fordoblet uddannelsen af kandidater indenfor sundhedsvidenskab og de de såkaldte STEM-uddannelser (science, technology, engineering og mathematics), uden at deres basisbevillinger er vokset tilsvarende.

Denne underfinansiering af uddannelserne har ført til, at universiteterne mangler midler til at oprette nye tidssvarende uddannelser og ikke har basismidler til at investere i helt basal forsknings- og undervisningsinfrastruktur, der kan sikre, at kandidaterne opnår state-of-the-art praktisk erfaring med deres fag.

Underfinansieringen af universiteterne betyder også, at universitetsforskerne ikke har midler til rådighed til at være forskningsaktive, hvilket er en absolut forudsætning for at kunne levere forskningsbaseret og tidssvarende undervisning.

Undtagelsen er de forskere, som lykkes at få finansering til deres forskning fra private eller offentlige forskningsfonde. Desværre er pengene alt for få. De gennemsnitlige succesrater er kun omkring 10%, hvorfor utallige højt kvalificerede forskningsideer aldrig bliver ført ud i livet!

Den eneste løsning er, at det offentlige forskningsbudget øges, præcist som anbefalet af Erhvervsministeriet genstartsteam.

Vi opfordrer til, at den nye erhvervsstrategi for life science og biotek følges op af en strategi for offentlig forskning og uddannelse.

En ambitiøs strategi så universiteterne gennem grundlagsskabende forskning kan opdage de rå diamanter, uddanne de højt kvalificerede medarbejdere til industrien, sikre et ”brain-gain” gennem at tiltrække talenter fra udlandet og sikre, at den danske og udenlandske biotek-industri vælger at lægge deres forskningsinvesteringer ved de stærke miljøer i Danmark og ikke i udlandet.

Professorer: Life science-strategi trues af udsultede offentlige forskningsbudgetter 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier