MedWatch

Frivillige fratrædelser har trukket omkostninger i William Demant ned

De økonomiske konsekvenser af et restruktureringsprogram i høreapparatsproducenten William Demant Holding har vist sig mindre end forventet.

Foto: Niles Hougaard/POLFOTO/arkiv

William Demant Holding skruer i sit regnskab for første halvår ned for de forventede omkostninger i forbindelse med selskabets restruktureringsprogram.

Prognosen lyder nu på 175 mio. kr. i 2017, mens de tidligere forventninger var 200 mio. kr.

Og det skyldes hovedsageligt lavere omkostninger til fratrædelser for de medarbejdere, som selskabet må sige farvel til i forbindelse med øvelsen, lyder det fra Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos William Demant Holding.

"Når man laver den slags planer, skal de laves i et worst case-scenarie – altså de maksimale omkostninger, man kan forestille sig, herunder til medarbejdere, man skal sige farvel til," siger topchefen.

"Der sker nogle gange det, at når man først har annonceret restruktureringsomkostningerne, så er der nogle, der frivilligt finder et nyt arbejde – og også hurtigere end man havde indregnet i worst case. Det er det, der koster lidt mindre, end vi havde troet," fortsætter han.

William Demant Holdings restruktureringer dækker blandt andet over flytningen af produktionen i amerikanske Eagan til en fabrik i Mexico, ligesom produktionen i Thisted i Thy også er i færd med at blive flyttet til Warszawa i Polen.

Derudover rykkes flere af udviklingsfunktionerne inden for software også til Polen fra Bern i Schweiz.

Og det begynder allerede at give effekt på resultaterne, lyder det fra Søren Nielsen.

"Når vi justerer for de ekstra omkostninger, kan man se en bedre præstation nedenunder. Så kan man se, at eksempelvis fremstillingen i Mexico i stedet for Eagan og fremstillingen i Polen i stedet for i Thisted samt softwareudviklingen i Polen i stedet for i Bern giver en bedre underliggende præstation," siger topchefen til Ritzau Finans.

ABM: Opjustering fra William Demant er usædvanlig 

William Demant opjusterer forventningerne efter stærkt halvår

 Trådløst topprodukt trækker fortsat læsset i WDH

Mere fra MedWatch

CHMP blåstempler ni nye lægemidler i maj

Den europæiske lægemiddelkomite, CHMP, har på dets møde i maj indstillet ni nye lægemidler til godkendelse samt anbefalet, at seks midler kan tages i brug på nye måder. To midler afvist.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier