MedWatch

Selskaber vil udvikle kunstig bugspytkirtel

To amerikanske selskaber har slået sig sammen for at udvikle et system, der fungerer som en kunstig bugspytkirtel og selv kan monitorere glukoseniveauet. Dermed forsøger selskaberne at følge i medicokæmpen Medtronics fodspor.

Et nyt samarbejde har set dagens lys i den amerikanske life science-branche. Nærmere betegnet er det Senseonics og diabetesselskabet Typezero, der er gået sammen om at udvikle et nyt kunstigt bugspytkirtel-system. Det skriver FierceBiotech.

Systemet er baseret på en glukosemonitor med en sensor, der bliver implanteret under huden på overarmen, en sender og så en mobil-app. Sensoren, der holder i 90 dage, holder øje med glukoseværdierne i den såkaldte interstitielvæske. Data fra monitoreringsdelen bliver sendt til app'en. I følge aftalen vil man integrere Senseonics CE-mærkede Eversense-system, der aflæser glukoseværdierne, med Typezeros inControl software platform.

Det nye system vil via data fra Eversense-sensoren automatisk justere insulinindtaget gennem patientens insulinpumpe.

"Vi ser kombinationen af vores inControl-teknologi sammen med Senseonics sensor som en potentiel kæmpe gevinst for personer med diabetes," udtaler adm. direktør for Typezero, Chad Rogers.

Sidste år i september fik medicokæmpen Medtronic en vigtig godkendelse af de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, på et lignende system.

Teknologien kravler ind under huden

Zealand-direktør: Vi gør fremskridt med vores revolution

USA godkender Medtronics kunstige bugspytkirtel

Medtronic går til FDA med kunstig bugspytkirtel

Forsiden lige nu

Reuters: Kinesere vil købe J&J's diabetesforretning

Amerikanske Johnson & Johnson kan være på vej til at sælge sin forretning for diabetesudstyr for godt 24 mia. kr., efter flere kinesiske aktører ifølge Reuters har vist interesse i at overtage forretningsdelen.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier