MedWatch

St. Jude afviser sikkerhedsbrister ved hjerteudstyr

En rapport fuld beskyldninger om sikkerhedsbrister på St. Judes hjerteudstyr har sendt chokbølger gennem selskabet, der blankt afviser anklagerne. Om det er nok til at berolige investorerne og selskabets kommende nye ejer, Abbott, er dog en anden sag.

Foto: St. Jude Medical

Falsk og misledende. Det er hvad, medicokoncernen St. Jude har at sige om sidste uges rapport fra investeringsselskabet Muddy Waters, som er smækfuld af beskyldninger om sikkerhedsbrister ved. St. Judes hjerteudstyr. Og der er brug for at begrænse skaderne, for selskabets aktie har allerede lidt knæk under usikkerheden, som har spredt sig efter rapportens udgivelse – den faldt i torsdag med 5 pct. 

Det skriver Reuters.

Rapporten hævder, at der er chokerende problemer med sikkerheden i forhold til særligt to forskellige typer af cyberangreb ved en række af St. Judes hjerteudstyr. Derfor vurderer Muddy Waters, at St. Jude kommer til at skulle lave omfattende tilbagekaldelser af udstyret. De forskellige typer af hjerteudstyr, som er under beskydning i rapporten, udgjorde 46 pct. af St. Judes 5,54 mia. dollars (cirka 37 mia. kr.) store omsætning i 2015, så det er ikke småpenge, som selskabet står til at miste, hvis Muddy Waters har ret.

 St. Judes hjerteudstyr beskyldes for 'chokerende' sikkerhedsbrister

St. Jude sagde fredag, at der var tale om tests af ældre varianter af selskabets nuværende udstyr. Muddy Waters var dog hurtig til at skyde tilbage, og skrev i en meddelelse, at man havde tænkt sig offentligt at modsvare St. Judes indvendinger.

Derudover vækker hele affæren og bekymringer hos investorerne, fordi selskabet er i færd med at blive opkøbt af det rivaliserende medicoselskab Abbott for 25 mia. dollars. Lige umiddelbart ser det ikke ud til, at aftalen kommer til at gå i vasken på baggrund af denne sag, men hvis det ender med at St. Jude skal lave remediering af udstyret, så kan det måske betyde at Abbott vil kræve en lavere pris eller bakke ud af aftalen. Hvis der kommer en omfattende tilbagekaldelse af udstyret, så siger flere analytikere til Reuters, at det vil kunne betyde, at Abbott kvit og frit kan forlade købsaftalen, da det vil aktivere en bestemt klausul i aftalen.

 Abbott køber medicoselskab for trecifret milliardbeløb 

 St. Jude får ny topchef 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier