MedWatch

BioPorto-formand: Vi forventer stor værdiskabelse de kommende år

Det store warrant-program, som diagnostikselskabet BioPorto har sat i gang skal holdes op imod den i gangværende satsning i USA, hvor selskabet venter på godkendelse og lancering af nyretesten, NGAL-testen.

Foto: PR

Diagnostikselskabet BioPorto har fredag startet startet et større warrantprogram for ledelsen, og timingen skal ses i forhold til, at man står foran en afgørende eksamen i USA.

Sådan lyder forklaringen fra formand Thomas Magnussen.

BioPortos største satsning, NGAL, der bruges til at teste patienter for nyreskader, ligger i øjeblikket til godkendelse hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, og et ja skal efter planen løfte salget markant.

"Det er en tilladelse fra generalforsamlingen, vi har haft i flere år, men først har fået ført ud i livet nu."

"Vi gør det nu, fordi der forestår nogle meget skelsættende begivenheder i forbindelse med en mulig FDA-godkendelse, og det ser ud til, at der er et stort behov i USA for den her nyretest. Vi har en forventning om, at der sker en meget stor værdiskabelse i årene fremover," siger Thomas Magnussen.

Ren regnskabteknik

BioPorto har tildelt knap 6,4 mio. warrants til en værdi af 7,5 mio. kr. De kan udnyttes fra april 2018 til en kurs på 4,58 kr. Halvdelen af warrants bliver dog kun tildelt, såfremt Bioporto lever op til forventningerne for omsætningen i 2016 og 2017.

"Det er helt sædvanligt, at man prøver at fastholde medarbejdere gennem dels løn og dels warrantsprogrammer," siger Thomas Magnussen.

Etableringen af programmet betyder en nedjustering af forventningerne til årets resultat, men det er ren regnskabsteknik, der ikke har likviditetseffekt. Selskabet regner nu med et driftsminus på 11-13 mio. kr. mod tidligere 7-9 mio. kr.

Planerne om at sætte gang i programmet var dog ikke nævnt i selskabets årsrapport, og det "kunne man godt have nævnt", siger Thomas Magnussen.

Havde været bedre, hvis det var kommet tidligere

Han ærgrer sig over, at bestyrelsen ikke tidligere har sat gang i programmet tidligere, da det potentielt kan koste en del penge for de medarbejdere, der er med.

"Det er en gammel ordning, som vi nok burde have ført ud i livet tidligere. Det havde været meget bedre for Peter Mørch (topchef, red.) og de andre, hvis vi havde gjort det tidligere, for så kunne de købe aktierne til en meget billigere pris."

"Vi har haft så meget fokus på at rette op på virksomheden, lave en ny strategi, lave kliniske studier og lave FDA-ansøgning, at vi ikke har tænkt i personlig vinding."

"De kunne have tjent mange flere penge, hvis vi havde gjort det for et par år siden," siger Thomas Magnussen med henvisning til, at BioPorto-aktien er steget en del i kurs de seneste år.

Mere fra MedWatch

Fruergaard står med nøgleroller i Bruxelles: Trækker erfaringer med fra Danmark

Erfaringer fra bl.a. de danske klimapartnerskaber bliver blandt redskaberne i værktøjskassen, når Novo Nordisk-topchef Lars Fruergaard Jørgensen i den kommende tid optrapper arbejdet i en life science-sektorens centrale organer i Bruxelles. ”Jeg er blevet tændt af den intimitet og fælles vision, som vi kunne se i Danmark,” siger han til MedWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier