MedWatch

Atea og MTIC-innovationsvirksomhed indgår samarbejde

Et innovationsprojekt har nu udviklet sig til en strategisk samarbejdsaftale mellem it-selskabet Atea og et mindre selskab, som har været under MTIC's vinger.

Foto: Modus PR

Stemningsskabende lys og lyd er hovedingredienserne for den lille danske virksomhed Modos. Selskabet har i innovationsprojekter hos MedTech Innovation Consortium (MTIC) sammen med blandt andet naturfotografen Morten Hilmer og it-selskabet Atea udviklet et nyt hospitalsstuekoncept. Og Modos er nu indgået i et strategisk samarbejde med Atea om at udvikle selskabets stemningsløsning yderligere. 

”Det er gået stærkt med at få udviklet og testet helt nye stemningsstyringsprodukter, som nu er på Ateas hylder. Processen har været meget spændende, og vi forventer os meget af samarbejdet,” siger Esben Bala Skouboe, der er grundlægger af Modos.

Kort sagt går konceptet ud på, at både personale og patienter på hospitalsstuerne, for eksempel en fødestue eller en opvågningsstue for børn, får mulighed for at justere stemningen væk fra det typiske hospitalsmiljø.

Udlandet må vente lidt endnu

Det er ikke første gang, at man laver forsøg med denne metode, for eksempel er lignende løsninger med lyd, billeder og lys fra andre selskaber blevet brugt i forbindelse med demenspatienter i flere af landets kommuner og regioner.

Indtil videre skal udviklingen af platformene koncentreres i Danmark, før man kigger uden for landets grænser.

”De første to år sælges og udvikles systemerne i Danmark og sammen med forskere produceres viden om systemernes effekt. Det er vores vision, at vi starter internationalt salg, når vi har nået en organisation, der kan bære opgaven. Dette planlægges til primo 2018,” siger Esben Bala Skouboe.

Priserne på Modos' løsning inkluderer lys, lyd, projektioner, gardiner, programmering og opsætning og ligger mellem 65.000 kr. og 200.000 kr.

 MTIC opruster inden for fire områder

 Det danske sundhedsvæsen skal crowdfundes 

 Medicobranchen og det offentlige har brug for hinanden, men… 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier