MedWatch

Har du risiko for at få Alzheimers sygdom?

Firmaer verden over udvikler tests, der bl.a. gør det muligt årtier i forvejen at fortælle om risikoen for at udvikle Alzheimers. Men uden medicin kan det være en svær viden at bære, advarer overlæge.

Foto: Colourbox

Verden over jagter små og store firmaer diagnostisk udstyr i forbindelse med behandling af Alzheimers. Meddelelse på meddelelse rapporterer om, at nyt diagnostisk udstyr, der gør muligt at opdage sygdommen mange år tidligere, er på vej.

Men spørgsmålet er, fremhæver en af Danmarks absolut førende eksperter på område, overlæge Steen Hasselbalch fra Rigshospitalet, om det er en god idé at give den information til almindelige mennesker med få eller slet ingen symptomer. For der findes ikke den rette medicin.

”Det er der, vi har den store udfordring i øjeblikket, og spørgsmålet er, om folk skal have den information,” siger han til MedWatch.

MedWatch har i år berettet om ”særdeles effektivt diagnostik-redskab på vej fra amerikanske NanoSomiX”; at forskere i studie med 174 patienter har påvist, at en blodtest, som selskabet vil producere, ser ud til at kunne opfange sygdommen Alzheimers så meget som 10 år, før klinisk diagnose er mulig.

Vi har også skrevet om den danske iværksættervirksomhed Brainreader, der får tilført millioner til udviklingen af en tidlig diagnose for at få bedre behandling. En behandling, der begynder allerede, når en læge uploader et billede fra en MR-scanning af patientens hjerne. Og i sidste måned var der en nyhed om, at australske forskere også med en simpel blodtest kan afsløre tegn på demens op til to årtier tidligere.

Mange stor medicofirmaer arbejder på diagnostisk udstyr og siger, at man nu kan forudsige Alzheimers 10 år tidligere. Hvor langt er vi, og hvad kan vi bruge det til?

”Jeg tror, at mange af dem, der arbejder på at finde diagnostika, arbejder på nogle ganske få af de forandringer, man ser i hjernen. Og det tror jeg faktisk er klogt nok, for man kan behandle dem tidligere og tidligere, jo bedre midler man får. Vi har i mange år arbejdet med diagnostika, der kan hjælpe os til at finde ud af, om det er den ene eller anden form hos folk, der har fået demenssygdom. Har de Alzheimer-forandringer eller har de ikke Alzheimerforandringer?” siger Steen Hasselbalch og tilføjer:

”Nu kan vi se, at nogle af de her undersøgelser går længere tilbage i tid, så man 10-20 år før kan begynde at se Alzheimer-forandringer. Og de diagnostika skal være med til at sige noget om risikoen for, at man senere udvikler sygdommen, så det har der været stor fokus på. Nu kommer der flere, så man kan kigge på flere ting og ikke kun en enkelt ting.”

Men hvad kan man bruge den viden til?

”Det er det, der er det store spørgsmål, for det hænger jo meget på, hvad vi kan tilbyde? Vi kan sige noget om prognosen, måske, for, at man senere vil udvikle en demenssygdom eller, at ens intellektuelle evner vil svækkes. Kan man regne med, at man holder sig nogenlunde stabil over de kommende år, eller kan man regne med, at det vil blive gradvis værre. Spørgsmålet er bare, hvad vi kan bruge den information til.”

Ingen medicin

Overlægen pointerer, at der jo ikke i dag findes medicin, der kan gå ind og påvirke sygdomsprocesserne i hjernen, lægen kan kun give noget, der er symptom-lindrende, det vil sige medicin, som får hjernen til at fungere bedre, men selve sygdomsprocesserne ændrer sig ikke - ser det ud til.

”Og det vil sige, at vi i øjeblikket kun kan give den medicin, når vi er kommet til et relativt fremskredent stadie i den her udvikling, nemlig der, hvor man har demenstilstanden. Vi har faktisk ikke noget medicin til de meget tidligere stadier, hvor man måske kun har lette problemer, og vi har heller ikke noget medicin, som vi kan påstå går ind og ændrer på sygdomsudviklingen.”

Du går ikke ind for personlige test, som folk kan få lavet i for eksempel USA?

”Nej, for jeg synes jo, at det der med at påpege risikofaktorer er godt, hvis det er nogle risikofaktorer, man selv kan gå ind og aktivt ændre. For eksempel hjertekar-faktorer og KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion, red.), dem skal man da gøre noget ved. Men genetiske risikofaktorer – der hvor man har en medfødt tendens til at udvikle sygdommen, der ved jeg ikke, om det er en klog ting at få det at vide. Det kan muligvis anspore nogle til at være mere aktive og prøve at reducere nogle af de andre risikofaktorer, men det er altså også en viden, der kan være meget svær at bære. At vide, at man har otte-gange-øget risiko for at få Alzheimer.”

Så det store arbejde med at finde noget diagnostisk udstyr, er egentlig kun noget, sådan en som dig kan bruge i forskningen for at blive klogere?

”Jeg vil sige, at der, hvor man er nået til det stadie, hvor personerne har intellektuelle problemer, skal man gøre så meget, man kan for at finde ud af, hvorfor. Så der synes jeg, at det er helt fint at udvikle diagnostika, der er mere præcist og kan gøre det tidligt. Men når man kommer så tidligt, at folk har meget, meget lette symptomer, som vi ikke kan behandle, eller de ligefrem slet ikke har nogle symptomer, men vi kan påvise, at de nok får det, der synes jeg, at det er et etisk problem.”

Ny Alzheimers-test skærer årti væk

Tocifret millioninvestering i diagnostik-selskab

”Rødvinsstof” viser effekt mod Alzheimers

Jagten på mirakler

Danske forskere fordobler succesraten i Alzheimers-diagnosticering

Alzheimers-opdagelse kan være en ”game-changer”

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier