
De foreløbige resultater med verdens mindste pacemaker, kaldet Micra TPS, lover godt for fremtiden, fremgår det af en pressemeddelelse fra medicogiganten Medtronic.
Der er dog tale om en relativ kort periode, som forsøgene har løbet, og der er tale om forsøg med fire personer:
”Efter hhv. 1 måned og 3 måneder viste resultaterne, at implantationerne med Micra TPS var vellykkede på alle patienterne, der var fra 74 til 83 år, og der var ingen større postoperative komplikationer. Apparatet fungerede som forventet, og de elektriske værdier befandt sig inden for normalområdet,” skriver Medtronic.
Koncernen har i dag offentliggjort de foreløbige resultater af disse, første humane implantationer på verdenskongressen for elektrofysiologi og hjerteteknologi i Nice i Frankrig.
Mere fra MedWatch
Branche og politikere øjner massiv lovpakke: "Det bliver virkelig vigtigt"
En omfattende revision af EU’s industripolitik for farma er under opsejling i Bruxelles. I Danmark følger Leo Pharma og Lundbeck allerede slagets gang – tidligere politiske forhandlere forudser dog allerede et potentielt svært forløb. Området lyder meget teknisk, men det kommer til at blive en meget politisk kamp, siger europaparlamentariker.