MedWatch

Medicinalmastodont lancerer B&O Medicom-produkt

Den tyske medicinalkoncern Bayer har lanceret et nyudviklet, avanceret injektionsapparat til sklerosepatienter, der er udviklet af danske B&O Medicom.

Betaconnect MS-device, Bayer og B&O Medicom

Så kom det fysiske bevis på det strategiskifte, som adm. direktør Morten Nielsen gentagne gange har forklaret, er årsagen til den økonomiske turn-around, B&O Medicom har formået.

Den tyske medicinalkæmpe Bayer har således lanceret produktet Betaconnect, der er et avanceret injektionsapparat til patienter med multipel sklerose, som bruger lægemidlet Betaferon.

Apparatet er udviklet af B&O Medicom, som også skal producere det for Bayer, og indeholder også et software-baseret system designet til at spore indsprøjtningshistorik og udveksle vigtige behandlingsoplysninger sundhedsvæsnet.

Udrulningen af produktet er begyndt i Europa med Tyskland som første land.

Morten Nielsen har gentagne gange fortalt om, at strategiskiftet fra kontraktproducent til et innovationshus på vegne af dets kunder, har været grundlaget for den turn-around, som selskabet har foretaget, hvor underskud er vendt til overskud, og hvor omsætningen sidste år steg med 42 pct. til 98 mio. kr.

"Vi er meget stolte af at være i stand til at vise verden den innovative styrke og high-end løsningskapaciteteter, som Medicom besidder. Dette vil være en ledestjerne-løsning inden for injektionsapparater. Vi er overbeviste om, at Betaconnect vil være med til at differentiere Bayer i multipel sklerose-markedet," udtaler han i en pressemeddelelse.

Succes fortsætter for jysk turn-around

Succeshistorien fortsætter i Struer

Jysk turn-aroundfirma udvider markant

B&O Medicom: Geografi kan blive væksthæmmer

Medicoselskab vender millionunderskud på rekordtid

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier