MedWatch

DTU-søgemaskine bliver kommercielt spin-out

Medicinalfirmaer er interesserede i DTU-opfindelse, der nu har fået udarbejdet en "businesss-model".

Det lille velfærdsteknologiske firma, FindZebra.com, har efter interesse for medicinalindustrien udviklet sig til et lille kommcerielt spin-out fra DTU.

FindZebra.com er et sponsorbetalt søgeværktøj, der kan hjælpe læger med at pejle sig ind på den rette diagnose hos patienter med sjældne sygdomme.

Ole Winther, lektor på DTU Compute, begyndte for snart fire år siden med at udvikle FindZebra, der siden midten af marts 2013 har været åben for alle. Initiativet har været omtalt i en række internationale medier og på relevante blogs.

Baggrunden for tiltaget var, at Ole Winther fandt det vanskeligt at finde den rette diagnose for sjældne sygdomme på nettet. Derfor nedsatte han en gruppe til at arbejde med søgemaskinen. Udtrykket Zebra er i lægeverdenen betegnelsen for en sjælden eller overraskende diagnose.

”Nu udvikler vi det yderligere, efter at vi har fået lavet en business-model og det første medicinalfirma har meldt sig som sponsor. Dermed er det blevet til endnu en DTU-spin-out, som har genereret økonomi og været til gavn for både læger, patienter for for DTU,” siger Ole Winther i et annoncebaseret indstik om velfærdsteknologi i dagbladet Børsen i dag. Heri omtales bl.a. flere projekter fra DTU.

Netmediet Version2.dk skriver også, at Ole Winther og DTU er gået sammen om en kommercialisering af FindZebra, fordi flere medicinalfirmaer har vist interesse i FindZebra’s evne til at finde frem til sjældne sygdomme.

”Studier har vist, at ca. 6 pct. af alle mennesker bliver ramt af en sjælden sygdom. Mange medicinalfirmaer har derfor interesse for området, men har generelt svært ved at udbrede viden om de sjældne sygdomme,” skriver mediet.

DTU-studerende bag hospitals-case

Skal profit styre forskningen?

DTU søger patent på DNA’ets svar på Google

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier