Det tjener Widex-familien sine penge på

Mens høreapparatfirmaet Widex gav et trecifret millionunderskud i det seneste regnskabsår, så har de to familier bag virksomheden tjent sine penge på andre aktiviteter.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten

Det var ikke høreapparater, familierne Tøpholm og Westermann tjente sine penge på i 2012/13. De to ejerfamilier bag Widex kunne nemlig notere et underskud på 226,3 mio. kr. i det seneste regnskabsår.

Men ifølge Børsen var der alligevel overskud til familien. Således kunne de notere overskud i deres to investeringsselskaber GSA Invest og TSW Holding på hhv. 129,7 og 178,8 mio. kr. De to selskaber, der har en samlet egenkapital på 5 mia. kr., har foretaget investeringer i værdipapirer, kapitalfonde og ejendomme, der har givet et overskud. Bl.a. investeringen i Pandora gennem kapitalfonden Axcel har kastet godt af sig.

Investeringsselskaberne skal agere som buffer, hvis det skulle blive nødvendigt at skyde ekstra kapital ind i høreapparatvirksomheden, hvor ejerfamilierne meget snart har overladt tøjlerne til en ny direktør udefra, Nilfisk-direktøren Jørgen Jensen. Den ekstra kapital kan snart komme på tale, da der har været investeret stort i en omstrukterering.

"Det vil tiden vise. Denne industri er jo den, vi har fokus på, og jeg er da overbevist om, at der også vil være investeringsbehov i fremtiden," siger Anders Westermann, der fungerer som adm. direktør i de to investeringsselskaber, til Børsen.

 Patentsag koster Widex 120 mio. kr.

 ”Alle tiltag, vi gør, gør vi jo for at være på A-holdet”

 Widex-familie slipper tøjlerne

 To danske koncerner på globalt A-hold 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også