Avis: PFA i forhandlinger med pensionskasse

Tidligere på året meddelte Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter, at man ville nedlægge sig selv og finde en fusionspartener. Dagbladet Børsen skriver i dag, at der nu føres konkrete forhandlinger med PFA om en fusion.
Både koncerndirektør i PFA Lars Ellehave-Andersen og næstformand i Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter Arne Kurdahl bekræfter, at der er dialog mellem parterne, men at der endnu ikke foreligger noget konkret.
"Det er dejligt for PFA, hvis det igen lykkes for os at kunne tiltrække nogen på pensionskasseområdet. Dette ligger rigtig fint i forlængelse af vores flotte halvårsregnskab. Vi vil gerne tiltrække ny kundegrupper – uanset om det er virksomheder, eller det er pensionskasser som i dette tilfælde," siger Lars Ellehave-Andersen til Børsen.
Relaterede artikler:
Farmaceuter: Fint med øget konkurrence, men...
For abonnenter