Medicofirma vil måle blodsukker via øjet

Det amerikanske medicoselskab Freedom Meditech har rejst 39,3 mio. kr. Millionerne vil amerikanerne bl.a. bruge til at gennemføre de kliniske undersøgelser af produktet I-SugarX.
Produktet med det mundrette navn er en glukosemåler til diabetespatienter. Men i stedet for som i dag at prikke sig i fingeren med en nål og derefter bruge blodet til at måle blodsukkerniveauet skal Freedom Meditechs produkt angiveligt kunne måle glukose-niveauet ved blot at holde det lille, håndholdte udstyr op foran øjet, hvorefter produktet scanner øjet og kommer med en måling.
Selskabet blev stiftet i 2006 og har udover I-SugarX et andet produkt, ClearPath DS-120 Lens Fluorescence Biomicroscope, som er blevet godkendt af FDA og lanceret i juni i år.
Relaterede artikler:
Medicoselskab rejser kritik af regionernes budgethensyn
For abonnenter