Bank: Prissætning på GN har overhalet selskabet

GN-aktien bliver efter ugens begivenheder handlet til en højere kurs end det gennemsnitlige kursmål fra 21 analytikere.
Foto: LARSEN STINE
Foto: LARSEN STINE
Af Ritzau Finans

GN Store Nord-aktien har været i medvind i denne uge, efter at selskabet skruede op for forventningerne til høreapparatdivisionen Resound mandag.

Det betyder, at aktien - på trods af et mindre tilbagefald onsdag eftermiddag - har lagt 8,7 pct. til sin værdi i denne uge. Dermed handler GN-aktien nu højere end det gennemsnitlige kursmål fra de 21 analytikere, der ifølge data fra Bloomberg News dækker aktien.

Og det kan lægge en dæmper på potentialet i den kommende periode, lyder vurderingen fra Danske Banks chefhandler, Mads Zink.

"Jeg kan rigtig godt lide GN-casen, og selskabet har en masse spændende tiltag, men værdisætningen har måske overhalet dem lidt, og derfor ser vi ikke så meget fremgang i den på kort sigt," siger han til Ritzau Finans.

Ifølge Bloomberg News er det gennemsnitlige kursmål blandt de 21 analytikere 116,20 kr. Til sammenligning koster en GN-aktie onsdag eftermiddag 116,80 kr. efter et fald på 0,5 pct. for dagen.

"Aktien handler lige omkring analytikernes mål nu, og man skal huske på, at målet er et udtryk for, hvor analytikerne tror aktien er om 12 måneder. Så den handler for højt lige nu, selv om det er et godt selskab, der gør mange ting rigtigt," siger Mads Zink.

Det højeste kursmål blandt de analytikere, som Bloomberg News har registreret, er franske Société Générales på 146 kr., mens det laveste kommer fra Jefferies og lyder på 65 kr.

 GN skal fange snydere til døve-olympiade 

 GN: Analytikere skruer op for kursmål efter opjustering 

 GN-chef: Klar til at udvide igen efter spareøvelse 

 GN Resound opjusterer forventningerne 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også