Bestyrelsesformand kuppet i medicoselskab

Mod forventningerne lykkedes det i går for tidligere adm. direktør Martin Glensbjerg at få skiftet både bestyrelsesformanden og næstformanden ud i ChemoMetec. Det var dog langt fra en enig aktionærkreds. (opdateret kl. 07:23)
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Splittelsen blandt aktionærerne i medicofirmaet ChemoMetec, der producerer celletællere, bliver nu for alvor udstillet. Sent i går aftes blev det på en ekstraordinær generalforsamling vedtaget at få afsat både bestyrelsesformand Stig Løkke Pedersen og næstformand Thomas Hartwig. Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse sent torsdag aften den 25. juli.

MedWatch har været i kontakt med Martin Glensbjerg, men han ønsker ikke at udtale sig om ændringerne og henviser til den nye bestyrelse.

Det var dog langt fra en enig aktionærkreds, der traf beslutningen. Igennem en skriftlig afstemning blev forslaget om at afsætte den nu tidligere bestyrelse vedtaget med 55 pct. af stemmerne, mens 45 pct. stemte imod forslaget.

Samtidig blev det vedtaget, at bestyrelsen skal udvides fra tidligere tre til i fremtiden fire medlemmer.

Ny mand i formandsstolen er Preben Kønig, der igennem mange år har været medlem af bestyrelsen. Resten af bestyrelsen består af Michael Eising, Hans Peter Heldt-Hansen og Bruno Jensen.

Læs også: Kuppet formand: Ikke tillid til ny bestyrelse

Indgår ikke selv

Det har tidligere været meningen, at Martin Glensbjerg, der via sit holdingselskab Chemometec Holding ejer en tredjedel af holdingselskabets samlede ejerandel på 31 pct. af Chemometec, selv ville indgå i den nye bestyrelse. Men med gårsdagens beslutning ser det altså ud til, at han har ændret holdning.

Medejeren Synerco er erhvervsmanden Peter Forchhammers tidligere selskab, der i dag kontrolleres af kurator, advokatfirmaet Bech-Bruun. Næstformand Thomas Hartwig står bag Hook Holding Company. Claus  Resen Steenstrup er, sammen med to brødre, tidligere ejer og stifter af it-virksomheden Reson.

Indtil videre holder selskabet fast i, at den nyudnævnte adm. direktør Torsten Freltoft tiltræder den 17. august.

Ejerforholdene i Chemometec

Medejer   17   Synerco ApS Under Konkurs
Medejer   10   Hook Holding Company A/S
Medejer   31   Chemometec Holding A/S
Storaktionær   >5   Stig Løkke Pedersen
Storaktionær   6   Claus Resen Steenstrup

 

Kilde:JPPro

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også