MedWatch

Amerikansk læge forlanger kæmpe-erstatning fra J&J

En amerikansk læge forlanger erstatning på 5 mio. dollar fra J&J i en sag om de udskældte ASR-hofteimplantater. Det er blot den anden af hele 11.000 retssager i USA, der ifølge analytikere kan koste koncernen mange milliarder dollar.

Foto: Colourbox

I sidste uge startede den blot anden erstatningssag mod medicinalkoncernen Johnson & Johnson ved en amerikansk domstol vedrørende selskabets skandaleombruste metal-mod-metal hofteimplantater. Det skriver Bloomberg.

I den pågældende sag beskylder den amerikansk læge, Carol Strum, medicinalkoncernens underselskab DePuy for at have solgt implantatet til hende, selvom de var klar over de problemer, som var forbundet med produktet. Hun kræver derfor minimum 5 mio. dollar i erstatning.

Johnson & Johnson kan se frem til omkring 11.000 lignende sager i USA pga. hofteimplantatet, som man i august 2010 tilbagekaldte alle 93.000 eksemplarer af fra markedet.

Nægter sig skyldig

I en lignende retssag blev J&J 8 marts i år beordret til at betale 8,3 mio. dollar i erstatning ved en domstol i Los Angeles, skriver Bloomberg, og tilføjer, at analytikere anslår, at retssagerne kan ende med at koste J&J milliarder.

Ligesom ved den første retssag nægter Johnson & Johnson sig skyldig, og man mener ikke, at Carol Strums problemer kan tilskrives virksomhedens hofteimplantat.

Hun fik J&J’s ASR-hofte implanteret i januar 2008, men den blev udskiftet tre år senere – altså før tilbagekaldelsen af produktet. Men Carol Strums advokat Denman Heard siger, at koncernen har kendt til problemer længe.

”Fra sommeren 2007 har de vidst, at det var et fejlslagent produkt,” sagde han under et retsmøde i sagen.

Læs hele historien fra Bloomberg her.

Nye problemer med hofteimplantater

Nye problemer for udskældt implantatproducent

Udskældte metalhofter kan få comeback

Ortopædkirurger dropper metalhofter 

Mere fra MedWatch

Novo Nordisk afsætter yderligere en milliard i fabriksbyggeri

Novo Nordisk udvider sidste års kæmpeinvestering på 17 mia. kr. med yderligere en mia. kr. til opførslen af endnu en fabrik i Kalundborg samt udvidelse af to nuværende produktionsanlæg. Omkring 420 nye stillinger ventes nu som samlet resultat.  

Evaxion sikrer sig mulighed for at rejse 100 mio dollar

Biotekselskabet Evaxion Biotech, der arbejder med udviklingen af vacciner og immunterapi baseret på kunstig intelligens, har sikret sig muligheden for at rejse 100 mio. dollar til finansieringen af selskabets drift i tider med uro på de finansielle markeder. Rettidig omhu, lyder det fra den adm. direktør.

CHMP vil fjerne 100 kopi-midler fra det europæiske marked

Efter svindel med kliniske forsøg hos den indiske CRO Synchron Research Service anbefaler lægemiddelkomiteen CHMP under det europæiske lægemiddelagentur at suspendere markedsføringstilladelser til omkring 100 generiske lægemidler på det europæiske marked.

Ny finansdirektør vil skabe forandring hos WSA

Høreapparatkoncernen WS Audiologys nye finansdirektør, Marianne Wiinholt, er den femte af slagsen siden fusionen i starten af 2019, og kun en måned inde i hendes ansættelse varsler hun store strukturelle ændringer. 

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier