MedWatch

Presset laboratoriefirma holder skansen

Efter at have skåret halvdelen af staben har et mindre laboratorieselskab formået at holde bundlinjen intakt. Trods ikke-eksisterende optimisme over for markederne forventer direktøren en lille fremgang i 2013. 

Foto: Colourbox

Almeco, der udvikler og producerer laboratorieudstyr, har måttet sige farvel til tæt på halvdelen af medarbejderne. Selskabet beskæftiger i dag syv faste medarbejdere og en række timelønsansatte, men blev nødt til at afskedige syv medarbejdere i 2011.

Alligevel formåede laboratorieselskabet at holde et lille overskud på 0,6 mio. kr., hvilket er på niveau med i regnskabet for 2011. Det er på trods af, at bruttofortjenesten er faldet med en million kr. til 3,7 mio. kr. i 2012.

På spørgsmålet om, hvorfor bruttofortjenesten er skrumpet, siger direktør og ejer Max Terpager:

”Markedet er presset af, at vi lever i en verden i Danmark, hvor det hele er i licitation og udbud fra det offentlige.”

Har ingen glaskugle

Mærker I optimisme i markederne?

”Nej, bestemt ikke,” siger han og understreger, at eksportmarkederne ikke har det lige så slemt som Danmark.

Hvordan er jeres forventninger til 2013?

”Bare jeg havde en glaskugle, jeg kunne kigge i. Jeg tror, at vores forventninger til 2013 er nogenlunde status quo med 2012. En forventning på en fremgang på 5 pct. er nok det, vi nogenlunde regner med. Så vi er bestemt ikke negative, og vi er absolut ikke utilfredse med regnskabet,” siger Max Terpager.

Del i universitetsinvesteringer

Folketinget har for nogle år siden besluttet at opdatere laboratorierne på universiteterne, dvs. både bygninger og fast inventar i laboratorier, i perioden 2011-2016 for i alt 6 mia. kr. Den pengepulje er det offentlige i gang med at bruge af, og udbuddene betyder meget for fremtiden for Almeco.

”Det hele kører i udbud hele tiden. Der er nogle igangværende nu. Det er et meget stort udbud, der slutter snart, og som er totalafgørende for vores vedkommende for 2013. Så er der et udbud, der løber ud ultimo september, som vi har været inde over,” siger Max Terpager.

Også sygehusbyggerierne forventes at spille en rolle for det danske laboratorieselskab fremover.

”Det arbejder vi allerede temmelig meget på og er egentlig også blevet inviteret inden for i varmen flere steder.”

2010 var det værste år for Almeco, hvor bruttofortjenesten blev over halveret og bundlinjen viste et underskud på 1,6 mio. kr., hvilket også fik ledelsen til at skære i medarbejderstaben.

 Laboratorie-investering runder en mia. kr.

 Direktør bifalder universitets-samarbejde

 Samarbejde om laboratorie-artikler skudt i gang 

 Dansk forankring driver vækst hos laboratorie-leverandør 

 Ny adm. direktør hos laboratorie-leverandør 

 Laboratorie-leverandører leverer plusser 

 Resultat halveret hos laboratorie-leverandør

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 39

Et konsortium står til at overtage Ferrosan Medical Devices, der kan være klar til en børsnotering inden for en femårig tidshorisont. Derudover fortsætter kampen om medarbejderne i branchen, mens Novo Nordisk har indgået en ny aftale. Gik du glip af noget?

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier