
Den amerikanske medicinalvirksomhed Vivus lancerer nu en ny mobil-app til fedmepatienter.
Det fremgår af en pressemeddelelse på selskabets hjemmeside. App'en går under navnet ”Q and Me” og er gratis tilgængelig både til iPhone og Android gennem henholdsvis iTunes og Google Play.
Den er designet til at vejlede patienter om måltider og fysisk aktivitet i hverdagen og giver brugerne mulighed for at holde øje med deres vægt, og hvor mange kalorier de forbrænder og indtager, samt personlige e-mails med tips og motivationer og slankeopskrifter, skriver Vivus.
Investors.com skriver i forbindelse med nyheden, at tiltaget blot er det seneste i en række, som skal redde den skuffende lancering af firmaets store fedmehåb Qsymia.
Og lanceringen af ”Q and Me” kommer da også blot to dage efter, at Vivus annoncerede et discount program, som giver amerikanske patienter mulighed for at prøve lægemidlet i en måned til under halvdelen af markedsprisen.
Qsymia blev godkendt til det amerikanske marked i juli 2012.
Bank peger på kurstrigger i Novos fedme-forsøg
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.