
Civilretten i Køln afviser at behandle GN Store Nords sag mod de tyske konkurrencemyndigheder. Det bekræfter selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
GN kræver erstatning fra de tyske myndigheder for at have forpurret salget af GN Resound til Sonova tilbage i 2007. GN hæfter sig ved, at civilretten i Køln anerkender, at forbuddet mod salget var ulovligt.
Men modsat GN mener civilretten altså ikke, at konkurrencemyndighederne, kaldet Bundeskartellamt, har noget erstatningsansvar.
Svækket
Sonova forsøgte at købe GN Resound, men forsøget blev afvist af de tyske konkurrencemyndigheder i 2007. Det efterlod divisionen voldsomt svækket.
Fra 2006 til 2007 faldt omsætningen i Resound - anført under Høreapparater - fra 3032 mio. kr. til 2823 mio. kr., mens driftsresultatet faldt til 383 mio. kr. fra 473 mio. kr. Siden har GN Store Nord arbejdet for at vinde de tabte kunder og sin markedsposition tilbage. I 2011 omsatte Resound for 3450 mio. kr., hvilket blev omsat til et driftsresultat på 426 mio. kr.
GN's erstatningskrav lyder på 1,1 mia. euro. GN vil modtage det skriftlige svar fra civilretten i Køln inden for en uge.
"GN Store Nord vil grundigt vurdere skønnet før det besluttes, hvorvidt GN Store Nord ønsker at appellere beslutningen," skriver selskabet.
Mere fra MedWatch
Bavarian Nordic har fundet en amerikansk produktionspartner
Den amerikanske regering har allerede købt millioner af doser af Bavarian Nordics vaccine mod abekobber, og for at kunne honorere forventeligt mange flere ordrer fra den kant, har det det danske selskab fundet og allieret sig med en amerikansk produktionspartner, ligesom man er på udkig efter kontraktproducenter i resten af verden også.
GN vil søge om tilladelse til at sælge flagskib som otc-produkt
Dagen efter, at FDA, de amerikanske sundhedsmyndigheder, meldte sig klar med de endelige retningslinjer for salg af høreapparater i håndkøb, går GN Hearing nu i offensiven ved som det hidtil eneste danske selskab at ville søge om registrering af et af sine flagskibsprodukter - høreapparatet Jabra Enhance Plus som otc-produkt.