Storkoncern overvejer salg af diagnostisk enhed

Johnson & Johnson overvejer på den ene eller anden måde at udskille diagnostisk enhed.

Den internationale gigant inden for life science, Johnson & Johnson, overvejer at sælge eller udskille sin diagnostiske milliardforretning, Ortho Clinical Diagnostics.

Det kom frem i forbindelse med koncernens netop offentliggjorte kvartalsregnskab, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ortho Clinical Diagnostics omsætter årligt for cirka to mia. dollar, men der er tale om et forretningsområde med relativ lav vækst. Produkterne omfatter bl.a. udstyr til laboratoriediagnoser og blodtransfusion-screening.

Vel modtaget i markedet

I aktiemarkedet er det et budskab, der bliver positivt modtaget. Blandt siger Morningstar-analytiker Debbie Wang, at det er meget vanskeligt at vokse, hvis man ikke er blandt de ledende selskaber.

Og fund manager Les Funtleyder fra Poliwogg kalder det klogt at overveje et salg af den "lavteknologiske diagnostiske forretningsenhed". Fremtiden ligger i den langt mere højteknologiske diagnostiske forretning, påpeger han.

En trend blandt de store

Med udmeldingen følger Johnson & Johnson en trend i retning af skarpere forretningsfokus blandt lægemiddelkoncerner i kølvandet på priskontrol og prispres. Det konkluderer Reuters med henvisning til, at Pfizer spinder selskabets enhed på dyreområdet fra, ligesom Abbott Laboratories har udskilt selskabet lægemiddelenhed.

Johnson & Johnson snød analytikerne 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også