En del af Watch Medier

MedWatchlørdag28. januar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Medicinal & Biotek
  • Medico & Rehab
  • Laboratorie & Diagnostik
  • Høreapparater
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Medicinal & Biotek
  • Medico & Rehab
  • Laboratorie & Diagnostik
  • Høreapparater
  • Digital sundhed
  • Samfund
  • Mennesker
  • Sygdom & Sundhed
08.11.2012kl. 06.38

Benhård Coloplast-formand

Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen kan trods sit joviale udseende være en benhård nyser med total-fokus på bundlinjen og skabelse af værdier til aktionærerne. Det oplevede fhv. topchef i Coloplast Sten Scheibye, da han blev fyret, fremgår det af biografi om Pram Rasmussen. Læs uddrag om Coloplast eksklusivt for MedWatch.
Foto: ANDREASEN CARSTEN
Af Redaktionen

Nedenstående er et uddrag fra en netop opdateret biografi om bestyrelsesformanden for Coloplast, Michael Pram Rasmussen. Uddraget beskriver optakten til fyringen af den fhv. adm. direktør Sten Scheibye, selve fyringen og den efterfølgende udpegning af Lars Rasmussen til ny topchef i Coloplast. Den ene forfatter, Henrik Tüchsen, er redaktør på MedWatch.

Pram svinger kniven i Coloplast

Samtidig med, at Pram har rigeligt at se til på Esplanaden i forsommeren 2008, vokser problemerne i medicovirksomheden Coloplast. Forretningen kører ikke så smidigt og effektivt, som Pram Rasmussen ønsker det. Han har været bestyrelsesformand i Coloplast siden den 13. december 2006.

Virksomheden, der eksporterer til stort set alle lande i verden og har fabrikker i flere lande, ledes af den ansete administrerende direktør Sten Scheibye, en af erhvervslivets tunge drenge, og producerer bl.a. stomiprodukter og kontinensprodukter til mennesker med sygdomme og skader i urinvejene.

Sten Scheibye har siddet i bestyrelsen for medicinalkoncernen Novo Nordisk siden 2003 og er avanceret støt og roligt til næstformand i 2004 og formand i Novo Nordisk i 2006. Da Pram i 2006 blev bestyrelsesformand for Coloplast, blev det i pressen understreget, hvor stor betydning han nu spiller på det danske aktiemarked med hele tre formandsposter blandt de 20 mest handlede virksomheder på Københavns Fondsbørs.

Pram overtog stolen efter den tidligere Danisco-boss Palle Marcus. En klassisk erhvervsmand, der gennem mange år har spillet en stor rolle i dansk erhvervsliv, et vaskeægte medlem af det danske old boys-netværk.

Dagbladet Børsen tog i 2006 fat i aktieanalytikere med speciale i blandt andet medicosektoren, og deres holdning er, at Pram nok vil tilføre mere “forandringsparathed” til Coloplast, der dog i 2006 beskrives som en solid virksomhed, som allerede har igangsat en moderniseringsproces med bl.a. udflytning af produktion til lavtlønslande.

Større pres fra bestyrelsen

“Han kan ikke skabe en revolution i Coloplast. Men da det er et selskab, der kører godt, er det mere et spørgsmål om evolution,” siger Anders Lund, der på det tidspunkt er chefporteføljeforvalter i Bankinvest, til Børsen. Anders Lund fornemmer dog, at formandsskiftet kan varsle nye tider for direktionen. “Jeg tror, at han vil være eksponent for et større pres fra bestyrelsen på det punkt,” siger Anders Lund. Her skal han få mere ret, end han nok selv forventer.

Pram selv har over for medierne begrundet sit valg med, at han godt kan lide virksomheden, der har en dygtig ledelse, gode produkter og en god udvikling. “Det er gennemgående en sympatisk virksomhed,” som han udtrykker det.

Hurtigere og hurtigere hele tiden

Pram går hurtigt i gang med at vurdere, hvordan han kan sætte sit aftryk på koncernen med den “formel”, som han ifølge en tæt samarbejdspartner praktiserer overalt i sit virke som formand: At skabe en dynamisk virksomhed, der kan træffe hurtige beslutninger og agere i en konstant turbulent verdensøkonomi. Det vil sige med en slank organisation, omkostningerne skåret i bund og med en slank kapitalstruktur, hvor fokus er på de værdifulde aktiver, og hvor virksomheden ikke er forgældet til op over begge ører. En beskrivelse, som Pram Rasmussen i dag godt kan nikke genkendende til: “En virksomhed skal kunne agere hurtigere og hurtigere hele tiden,” siger han.

En familie-kontrolleret virksomhed

Som i A.P. Møller – Mærsk er Coloplast en virksomhed, der er bygget op af driftige iværksættere, og hvor stifterfamilien, milliardærfamilien Louis- Hansen, via stemmetunge aktier og en familiefond stadig sidder på de afgørende stemmer. Pram skal også her som formand stå i spidsen for et firma, hvor han på den ene side repræsenterer de enorme værdier, som en familie har bygget op, og på den anden side skal tage hensyn til de mange tusinde aktionærer, der også er i det børsnoterede selskab. Familien er i bestyrelsen repræsenteret ved storaktionæren Niels Peter Louis-Hansen, der er næstformand.

Topchef under pres

Gennem mange år har Scheibye haft succes med Coloplast, men i de allerseneste år har det knebet med resultaterne. Præcis som det er tilfældet, da selskabet den 21. maj 2008 kommer med halvårsregnskab for perioden 2007/2008. Trods et overskud før skat på over en halv milliard kroner er der tale om en kæmpe skuffelse i forhold til markedets forventninger.

Aktien dykker samme dag knap otte procent. Scheibye forsikrer aktiemarkedet – og Pram – om, at selskabet nok skal nå sine mål, men i de efterfølgende sommermåneder står det endnu mere klart, at udviklingen ikke går som planlagt. Det er især forventede besparelser ved udflytning af produktion til lavtlønslandet Ungarn, der ikke slår igennem. Børsen skriver den 5. august 2008, at Coloplast-aktien er i frit fald efter tillidsbrud:

“Selv om en optimistisk Coloplast-ledelse for få måneder siden proklamerede, at den nok skulle nå årets mål, måtte den i går trække i land og nedjustere forventningerne. Det udløste et dramatisk kursfald på næsten 17 pct. i medicokoncernens aktier, og på børsmarkedet er meldingen klar: Tilliden til virksomheden har lidt et knæk.”

Responsen fra Scheibye er, at der vil komme fyringer i produktionen, hvor der er 4.000 mennesker ansat. I slutningen af september, forklarer Scheibye pressen, er han klar til at træffe de nødvendige beslutninger for at rette op på indtjeningen.

Brutal fyring af sværvægter i Coloplast

Det bliver imidlertid ikke Scheibye, der kommer til at gennemføre de effektiviseringer, da han selv bliver offer for de nødvendige tiltag, der skal rette skuden op. Effektiviseringerne går ikke hurtigt nok for Pram Rasmussen, der er en meget utålmodig mand. Når han og bestyrelsen har truffet en beslutning, vil han se handling.

Fyringen efter 13 år som administrerende direktør kommer som lyn fra en klar himmel, eksekveret af Michael Pram Rasmussen, der endnu engang slår fast, at han kan være en hård nyser.

Ikke business as usual

Scheibye tror, at det er business as usual, da han en sommerdag i august 2008 sætter sig ind i sin bil med kurs mod hovedkvarteret i Humlebæk. Her skal han bl.a. have et møde med Michael Pram Rasmussen, og selv om han nok ved, at tingene ikke kører, som de skal, er han sikker på, at udviklingen kan vendes. Ifølge kilder varer mødet ganske kort, måske syv-otte minutter, hvor Pram indleder med at sætte spørgsmålstegn ved det store bestyrelsesarbejde, som Scheibye har ved siden af jobbet som adm. direktør.

Da Scheibye ikke umiddelbart er enig i den vurdering, kommer Pram med det samme ind på, at han synes, at tiden er inde til at sætte kronprinsen, direktør Lars Rasmussen, i spidsen for virksomheden. Tid til en ny mand ved roret.

"En traumatisk oplevelse"

For Sten Scheibye er meldingen et chok; Pram er ikke tidligere kommet med en antydning om, at bestyrelsens tålmodighed var ved at slippe op. Den erfarne Scheibye har det, forklarer han i et interview i Børsen et halvt år senere, som havde han intetanende sat sig over for sin ægtefælle, som han plejer, og hun derefter ser på ham, og siger, at hun vil skilles. Det var, erkender han, “en traumatisk oplevelse”.

“Jeg havde været i Coloplast i 13 år og var på mange måder vokset sammen med virksomheden. Det er klart, at det er dramatisk, når man på bestyrelsens initiativ må forlade virksomheden uden selv at have planlagt det. Michael Pram Rasmussen præsenterede det for mig, og jeg var helt uforberedt,” fortæller han i interviewet med Børsen og tilføjer bl.a.: “Der var forskellige omstændigheder, der gjorde, at jeg måtte fortsætte den dag, som om ingenting var hændt. Der var visse formalia, der skulle overholdes, og derfor kunne jeg hverken reagere eller informere nogen.”

Store krav til Lars Rasmussen

…..Og nu kommer der andre boller på suppen i Coloplast, hvor den nye direktør Lars Rasmussen har fået besked på at effektivisere og ikke mindst sikre, at Coloplast holder, hvad selskabet lover. Allerede måneden efter er han ude og bebude fyringer og andre besparelser med det sigte at finde samlede besparelser på cirka 200 mio. kr.

 

 

 

 

MÆRSK FORMANDEN

Michael Pram Rasmussen

 People´s Press

 267 sider

Udgivelsesdato: 12. november 2012 (opdateret udgave)

Forfattere: Søren Funch & Henrik Tüchsen


 

 

 

 

Relaterede artikler:

  • Foto: Niels Hougaard / Jyllands-Posten

    Coloplast-chef: Højere vækstmål et udslag af ny strategi

  • Foto: Mik Eskestad / Jyllands-Posten

    Coloplast vil forgylde aktionærer

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Rob Acket/ema
MedWatch

Europæisk ekspertudvalg vender tomlen opad til fire lægemidler 

Ekspertudvalget under EMA, CHMP, siger god for Bristol-Myers Squibbs Sotyktu til behandling af moderat til svær psoriasis hos voksne samt tre generika.

For abonnenter

Ilona Reischl er ny formand for EMAs udvalg for avancerede terapier, CAT | Photo: Ema / Pr
Mennesker

EMA-udvalg for avancerede terapier får ny formand

For abonnenter

Foto: MedWatch
MedWatch anbefaler

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 4

Foto: Novo Nordisk / Pr
MedWatch

Sydbank: Wegovy fortsætter den opadgående tendens i USA

Leo Pharma har skiftet strategi omkring udviklingen af nye lægemidler, men det ændrer ikke på horisonten for en børsnotering af virksomheden. | Foto: Leo Pharma / Pr
Medicinal & Biotek

Fyringsrunde rokker ikke ved noteringsplaner for Leo Pharma

For abonnenter

Foto: Bonnerup Claus/Ritzau Scanpix
Samfund

Medicinrådet klar med syv nye anbefalinger – dobbeltafvisning til Genmab og Janssen

For abonnenter

Læs også

Michael Remy Jensen, adm. direktør i Convatec Danmark | Foto: Michael Remy Jensen/linkedin
Mennesker

Convatec i Danmark sætter navn på ny adm. direktør

Medicoselskabet Convatecs danske datterselskab har sat navn på sin nye adm. direktør, efter at forgængeren har søgt andre græsgange efter 21 år i selskabet, de seneste 12 år som topchef.

For abonnenter

Foto: Helle Egebjerg Kure/linkedin
Medico & Rehab

Tidligere Convatec-direktør i Danmark danner nyt medicoselskab

Helle Egebjerg Kure, der i december opsagde sin stilling som adm. direktør for Convatec i Danmark, har stiftet et nyt medicoselskab med fokus på salg af medicinske engangsartikler.

For abonnenter

Foto: Finn Frandsen
Medico & Rehab

Efter mistet hovedagentur: BL Medical er ramt af underskud

Medicodistributøren BL Medical, der i 2021 mistede selskabets hovedagentur, er kommet ud af regnskabsåret 2021/2022 med underskud. Ifølge direktøren er selskabet i gang med forskellige projekter.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 4 – 27. jan.
  • EMA-udvalg for avancerede terapier får ny formand – 27. jan.
  • Europæisk ekspertudvalg vender tomlen opad til fire lægemidler – 27. jan.
  • Sydbank: Wegovy fortsætter den opadgående tendens i USA – 27. jan.
  • Danske medicinalchefer i opråb: Hold fokus på kræftindsatsen – 27. jan.
  • MSD stopper fase 3-studie om prostatacancer – 27. jan.
  • Fyringsrunde rokker ikke ved noteringsplaner for Leo Pharma – 27. jan.
  • Medier: Pfizer og Moderna skruede op for vaccinepriserne i Tyskland midt i pandemien – 27. jan.
  • Europæisk ekspertudvalg godkender Dupixent fra Sanofi til spædbørn – 27. jan.
  • Medicinrådet klar med syv nye anbefalinger – dobbeltafvisning til Genmab og Janssen – 27. jan.
  • EMA afviser antibiotikamangel skulle være 'kæmpe event' – 27. jan.
  • Overvægtige skal lettes for en del af ansvaret – 27. jan.
  • Analytiker: Formandsexit øger sandsynlighed for fusion af GN og Demant – 26. jan.
  • Foreslået GN-bestyrelsesmedlem har bånd til Demant Invest-direktør: GN afviser sammenfald – 26. jan.
  • Evotec indgår partnerskab med Janssen om udvikling af immunbaserede kræftbehandlinger – 26. jan.
Flere nyheder

Job

  • Erfaren Patentrådgiver

  • To institutledere til Institut for Farmaci og Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi

  • Specialist til udbud på lægemidler til danske sygehuse

  • Application Manager

  • Sr. Director, Drug Safety Physician

  • Head of International Sales

  • Clinical Operational Associate

  • Head of Regulatory Affairs Danmark

  • Principal Laboratory Technologist

  • Senior Regulatory Affairs Professional

  • Commercial Director

  • Application Manager

  • Lead Data Architect

Se flere jobs

Watch Job

  • Business Controller til DAHL Advokatpartnerselskab i Jylland

  • Business Change Manager til implementering af fremtidens togs uddannelsesprojekter

  • Forvaltningsservicechef i Vestforbrænding

  • Centerdirektør til Sønderborg

  • Head of Business Development

Se flere jobs

Job

  • Erfaren Patentrådgiver

  • To institutledere til Institut for Farmaci og Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi

  • Specialist til udbud på lægemidler til danske sygehuse

  • Application Manager

  • Sr. Director, Drug Safety Physician

  • Head of International Sales

  • Clinical Operational Associate

  • Head of Regulatory Affairs Danmark

  • Principal Laboratory Technologist

  • Senior Regulatory Affairs Professional

  • Commercial Director

  • Application Manager

  • Lead Data Architect

Se flere jobs

Kolofon

MedWatch
Søg

Sektioner

  • Medicinal & Biotek
  • Medico & Rehab
  • Laboratorie & Diagnostik
  • Høreapparater
  • Digital sundhed
  • Samfund
  • Mennesker
  • Sygdom & Sundhed
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Mikkel Aabenhus Hemmingsen

mah@medwatch.dk

Tlf.: +45 3330 8387

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7441

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7441

Job

Abonnement

Prøv MedWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

medwatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7441

Læs mere om abonnement her

Adresse

MedWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8370

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © MedWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
MedWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge