EU fortsætter med at godkende metal-hofter
Der er fejl i EU-systemet ved godkendelse af hofte-implantater, viser en undersøgelse, som britiske journalister fra mediet British Medical Journal har lavet i samarbejde med avisen The Telegraph.
Journalisterne har indsendt en falsk ansøgning om at få godkendt en stor-diameter hofteprotese, hvor metal er i kontakt med metal lige som det skandaleramte Depuy-hofteimplantat, der skabte store overskrifter tidligere på året, fordi den ved brug frigjorde metalsplinter i patienterne.
Selvom hoften er taget af markedet, og det ikke burde være muligt at få godkendt lignende hofter, har de slovakiske myndigheder sikkerhedsgodkendt hoften. Slovakiet er udpeget af EU til at tage sig af evalueringen af både sikkerhed og performance, inden udstyr skal CE-godkendes.
På producenternes side
En af de bemyndigede organer, der godkender produkterne for hele Europa, har udtalt til journalisterne, at "organet er på fabrikkernes side", og derfor bliver det godkendt.
Dermed mener avisen at have påvist, at der er noget fuldstændig galt i godkendelsessystemet.
Det gælder også for implantater som erstatsningshofter, hjertedefilibratorer og brystimplantater.
Tjekkisk myndighed godkender produkt
Til trods for bekymringerne om de bredhoftede metal-på-metal hofteproteser, har en regulerende organisation i Tjekkiet, ITC, også været parat til at overveje at give licens til produktet. Andre lande advarer kirurger mod at bruge dem.
En repræsentant hos ITC har fortalt, at virksomheden ikke ønskede at lægge forhindringer for godkendelserne - og at virksomheden var "på fabrikkerne og deres produkters side - ikke på patienternes."
Efterfølgende har ITC sagt til journalisterne, at de følger loven fuldt ud.
Diabetesforening ønsker strammere regler for medicinsk udstyr
Stamceller lader knogler og implantat gro sammen
Medicobranche slap nådigt fra EU-stramning