MedWatch

Össur håber på at udvikle tankestyrede proteser

Inden for ti år skal mennesker med amputerede ben kunne styre deres proteser med tankerne. Sådan lyder håbet fra direktøren i protese-koncernen Össur, der i fremtiden vil satse på udviklingen af de tankestyrede kunstige ben.

Foto: Össur

Tænk, hvis man kunne styre sit kunstige ben med tankerne. På den måde vil en benprotese være en integreret del af kroppen og ikke blot et hjælpemiddel til at kunne gå rundt med.

Den tanke bliver til virkelighed, er Jón Sigurðsson, adm. direktør for protesekoncernen Össur overbevist om. Össur, der er børsnoteret på den københavnske fondsbørs, har i dag en bred portefølje af højteknologiske benproteser, men de tankestyrede af slagsen må de amputerede vente en årrække på.

”Nu er det sådan, at vi ikke har teknologien til det. Den findes ikke. Men jeg tror, at teknologien til tankekontrollerede proteser kommer inden for ti år, og vi vil komme til at arbejde med det,” siger Jón Sigurðsson til MedWatch.

Hovedaktionæren i Össur er William Demant Holding med 41,2 pct. af aktierne, mens pensionskassen ATP sidder med 6,2 pct.

Kliniske forsøg igang

Selvom Jón Sigurðsson mener, at tankestyrede proteser ligger langt fremme i tiden, er der allerede forsøg med robotarme, der styres med tankerne.

Firmaet BrainGate er i gang med en pilotudgave af et kliniske fase-1-studie med et hjerneimplantat, der opereres ind og kan måle hjerneaktiviteten hos en person. En computer oversætter målingerne af personens hensigt, og derpå adlyder en robot arm. Forsøget bliver dog ikke testet på folk uden arme eller ben, men på lammede patienter og patienter med sclerosetypen ALS.

Proteser, der tilpasser sig

I øjeblikket sælger Össur intelligente benproteser, hvor computeren i protesen opfanger og tilpasser sig den amputeredes gang. Firmaet har også udviklet en benprotese, der som det eneste i verden har en indbygget motor, som kan hjælpe brugeren med for eksempel at gå op ad trapper.

”Protesen opfatter, hvordan forbrugeren bevæger sig, og den lærer de små nuancer i hver enkelt måde at gå på. Den opdager sekunddele før og med 100 pct. nøjagtighed, at brugeren går ned af en trappe.,” siger direktøren og fortsætter:

”Foreløbig har vi en meget solid computerstyret platform, som er meget lovende og kommer til at blive brugt i langt større grad. Udviklingen af tankestyrede proteser tager ti år, så det er langt fra tæt på,” siger Jón Sigurðsson.

Össurs salgsrepræsentant Anton Tryggvason til Dansk Aktionærforenings aktiemesse tirsdag
Össurs salgsrepræsentant Anton Tryggvason til Dansk Aktionærforenings aktiemesse tirsdag
 

Foto: Össurs salgsrepræsentant Anton Tryggvason til Dansk Aktionærforenings aktiemesse tirsdag

Flere skridt på vejen

Össur kommer med tredjekvartalsregnskab tirsdag d. 23 oktober - om to uger - og han vil gerne undgå at give aktionærerne for store forhåbninger om den slags proteser, for det er netop kun forhåbninger i første omgang. Men der findes også udviklingsmæssige skridt imellem den nuværende teknologi og de tankestyrede proteser.

”Skridtet imellem er at opfange de signaler, som kroppen giver. Signaler i kroppen fører os til at gøre vores bevægelser, så næste udvikling kunne være at opfange dem og sætte dem i forbindelse med en motor. Men det er ikke så enkelt,” siger han.

Össur blev etableret i 1971 og er i dag en af verdens førende medicovirksomheder inden for udvikling og salg af ortopædiske hjælpemidler med flere end 1.850 medarbejdere samt kontorer i 15 lande. Össur havde i 2011 en omsætning på omkring 2,3 mia. kr. I 2011 lancerede Össur 25 nye produkter og ved udgangen af 2011 havde Össur registreret 752 nye patenter og har 353 igangværende patentansøgninger.

 Aktieanalytikere: Össur har langsigtet potentiale 

 Pessimistisk Össur i lille vækst 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier