MedWatch

Industri frygter halvering i nye høreapparat-brugere

Regeringen skræmmer hørehæmmede væk fra at få et høreapparat, hvis tilskuddet til et privat høreapparat bliver halveret. Det skaber ikke bare et A og et B-hold, men også et C-hold, var konklusionen på industriens krisemøde.

Foto: Lars Krabbe

Torsdag holdt aktørerne inden for høreapparatindustrien krisemøde. Anledningen var, at regeringen vil skære en betydelig luns af det tilskud, som det offentlige giver en borger for, at borgeren kan købe et høreapparat på en privat klinik.

Og ifølge krisemødets deltagere kan det få alvorlige konsekvenser for både industri og borgere, hvis lovforslaget vedtages.

”Inden for besparelsesforholdet på høreområdet bliver der ikke kun tale om, at man får et A- og et B-hold. Man får faktisk også et C-hold. A-holdet er dem, der har råd til at få private høreapparater. B-holdet er dem, der ikke har råd til det, men så sætter sig i kø på ventelister. Og C-holdet er de mennesker, som slet ikke får behandlet høretabet,” siger Helle Kold Nielsen, projektleder ved sundhedsnetværket Copenhagen Health Network, som faciliterede og deltog i mødet og over for MedWatch trækker konklusionerne fra mødet op.

På mødet var blandt andet producenter, leverandører, klinikker og patientforeninger samlet.

Længere ventetid

Med regeringens lovforslag vil ventetiden i det offentlige øges, fordi flere forventes at fravælge en stor egenbetaling gennem det private. Den ventetid kan sammen med andre faktorer som fx store, klodsede høreapparater skræmme hørehæmmede væk fra overhovedet at anskaffe sig et høreapparat, mener industrien ifølge Helle Kold Nielsen.

En søgning på hjemmesiden www.venteinfo.dk viser, at den maksimale ventetid på at få et høreapparat i gennemsnit er 31 uger, og at der er meget stor forskel på, hvor lange køerne er. På Aarhus Universitetshospital er ventetiden maksimalt 110 uger for at få udleveret et høreapparat, mens det på Aalborg Sygehus ligger på maksimalt 10 uger. Skal man til høreundersøgelse, er ventetiden markant lavere med en gennemsnitsventetid på maksimalt 12 uger.

”Der er nogle steder, der er op til to års ventetid. Og i løbet af de to år, er der mange, der lærer at leve med det høretab. Vi forudser, at egenbetalingen i snit kan ende på 7000-8000 kr. Det er der mange mennesker, der ikke har råd til,” siger Helle Kolt Nielsen.

Skræmmer halvdelen væk

Ifølge sekretariatschefen i Copenhagen Health Network, Dennis Dalgaard, kan regeringens planlagte reduktion i tilskuddet til et privat høreapparat skræmme op mod halvdelen af de mennesker, der behøver høreapparat, væk.

I 2011 sænkede man tilskuddet til de private høreapparater med 10 pct. Det gav ifølge ham en reduktion i mængden af nye høreapparatbrugere på 15 pct. i det private og 6 pct. i det offentlige – samlet set et fald på ca. 11 pct. De tal frygter Dennis Dalgaard, at man kan overføre på den nye reduktion af tilskud.

”Hvis det skal tænkes proportionelt i forhold til, hvor meget tilskuddet bliver sat ned med nu, som er knap 50 pct., kan det hurtigt regnes om til, at det giver et fald på nye brugere på ca. 46 pct. Hvis det er en indikation for, hvordan tilskuddet proportionelt er med til at motivere folk til at få høreapparater, så er det alvorligt,” siger Dennis Dalgaard til MedWatch.

Andre mulige faktorer er dog ikke medtaget i beregningerne.

Hjemmemarkedet har betydning

En halvering i tilskuddet lægger derfor pres på industriens indtjening.

Danmark er et lille marked. GN, Widex, Oticon sælger langt hovedparten i udlandet. Hvorfor er det et stort problem for industrien?

”Det kan godt være, at Danmark rent indbyggermæssigt ikke har den kapacitet, som er påkrævet. Men det spiller en stor rolle, at man kan gå ud i verden og sige, at man har et godt og stærkt hjemmemarked,” siger Helle Kolt Nielsen.

Skatteydernes penge

De offentlige høreapparater er billigere, fordi de gennem udbud bliver forhandlet af den offentlige indkøber Amgros. Astrid Krag udtalte torsdag til Berlingske, at hvis priserne er billigere i det offentlige, så bør de private også kunne sænke deres priser på høreapparaterne, så skatteydernes penge ikke bare bruges til at hæve avancen for det private.

Har hun ikke en pointe i det?

”Det havde hun, hvis hendes tal hang sammen. Det er svært at få dem til at hænge sammen. Det gælder nemlig ikke kun tilskuddet til apparatet, for det er kun en lille del af det. Med høreapparaterne skal man igennem en lang proces før og efter, og det er på servicen efter, at pengene ligger,” siger hun og fortsætter:

”I det offentlige har man presset prisen så langt ned via Amgros, at leverandørerne i øjeblikket kører med tab, fordi de konkurrerer med de massive indkøb.”

Private klinikker steget eksplosivt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Social- og Integrationsministeriet står bag en kulegravning af høreapparatområdet, som peger på, at siden det for tolv år siden blev muligt for danskerne at få høreapparater med offentligt tilskud hos private høreklinikker, er antallet af og udgifterne til høreapparater steget markant.

I 2001 blev der samlet udleveret 80.000 apparater, og det kostede det offentlige 299 millioner kroner. Sidste år var tallet steget til 120.000 apparater, mens beløbet var steget til 697 millioner kroner.

Heraf er de private høreklinikkers andel steget fra 4.000 apparater i 2001 til 59.000 apparater sidste år. Altså en 15-dobling i perioden. I perioden har der samtidig været en stor stigning i antallet af godkendte private klinikker fra 41 klinikker til 194 klinikker ved udgangen af 2011.

”Hvis man nedsætter tilskuddet yderligere, kan det have som konsekvens, at flere borgere vil vælge offentlig behandling med længere ventelister til følge. Desuden vil de borgere, der fortsat vælger privat behandling, eventuelt få en højere egenbetaling med mindre nedsættelsen af tilskuddet vil få den konsekvens, at de private høreklinikkers avancer falder,” skriver holdet bag kulegravningsrapporten.

Niels Jørgen Langkilde, der er kommunikationsdirektør for Dansk HøreCenter, er bestyrelsesformand i Copenhagen Health Network.

 Sundhedsøkonom: Tilskudsbegrænsning er spareplan 

 Branche holder krisemøde om høreapparatreform

 Sonova betaler i nedjusteringssag 

 

Mere fra MedWatch

FDA godkender mikrobiommiddel fra Ferring

Medicinalselskabet Ferring Pharmaceuticals har fået amerikansk godkendelse af sin biologiske kandidat mod tarminfektioner med den ondartede bakterie clostridium difficile.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier