Sundhedsøkonom: Tilskudsbegrænsning er spareplan
Det er ren og skær besparelser, når sundhedsminister Astrid Krag (SF) foreslår at skære i tilskuddet til høreapparater udleveret på private høreklinikker.
"Hele formålet med øvelsen er at spare penge." siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen i en artikel i Berlingske.
"Det er et forsøg på at klemme den private sektor og øge brugerbetalingen for dem, der ønsker at få et høreapparat hurtigt. Men der vil givet være færre, som vælger at få deres høreapparat gennem private, og de vil stille sig op i køen til at får behandlingen gratis i det offentlige. Hér kommer vi virkelig til at se lange ventelister," siger professoren.
Som MedWatch tidligere har kunnet fortælle sendte Sundhedsministeriet i sidste uge et nyt lovforslag i høring, som vil næsten halvere tilskuddet til høreapparater fra de private høreklinikker. Lovforslaget har affødt kraftig kritik fra branchen, og torsdag holdes der et krisemøde om lovforslaget, mens der mandag er indkaldt til konference på Christiansborg.
Branche holder krisemøde om høreapparatreform
Producent blander sig
Også danske GN store Nord, der med divisionen GN Resound er en af verdens største producenter af høreapparater, stemmer nu i med kritik.
"Rent kommercielt vil det ikke have den store konsekvens for os, hvis lovgivningen ændrer sig. Lang det største del af vores salg ligger nemlig i udlandet. Alligevel har vi valgt at blande os i debatten, fordi vi mener, at Danmark - på grund af den unikke position i høreapparatindustrien -. burde fremstå som et mønstermarked med et velfungerende tilskudssystem," siger Michael Bjergby, som er ansvarlig for Investor Relations og Kommunikation hos GN Store Nord.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) afviser dog kritikken. Til Berlingske siger hun:
"Indkøbspriserne på høreapparater i det offentlige er faldet markant efter udbud. Derfor bør det også være muligt for de private leverandører at tilbyde høreapparatbehandling til væsentligt lavere priser. Skatteydernes penge skal i hvert fald ikke bruges til at hæve avancen hos de private forhandlere."
Sundhedsministeren understreger dog, at hun vil følge udviklingen på markedet tæt.
Widex følger rivaler med opkøb af klinikker
Relaterede artikler:
Branche holder krisemøde om høreapparatreform
For abonnenter
Kritik af nye regler for høreapparater
For abonnenter