MedWatch

Regeringen griber ind over for defekt medicinsk udstyr

Regeringen og regionerne vil med nyt initiativ stramme kravene til medicinsk udstyr og blandt andet lade der være økonomiske konsekvenser for industrien, når det går galt.

Foto: Colourbox

I alt for mange sager er patienter blevet ramt af smerter, blødninger og andre alvorlige gener på grund af defekt medicinsk udstyr, som ikke har været ordentligt testet på forhånd.

Sådan lyder det fra regeringspartierne, der er på vej med en ny patientsikkerhedspakke. Pakken retter sig blandt andet mod godkendelse og sikkerhed omkring implantater og andet medicinsk udstyr.

”Der har været en del sager, og derfor er der i høj grad grund til at sætte emnet på den politiske dagsorden. F. eks. kan det undre, at der i dag ikke kræves nye test ved ændringer af produktet. Alt skal selvfølgelig være gennemtestet,” siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) til Berlingske.

Flere klager

Initiativet kommer efter, at tal peger på, at antallet af klager over medicinsk udstyr øges. Patientforsikringen har således i de første seks måneder af i år allerede tilkendt erstatning til 41 patienter på grund af svigt i medicinsk udstyr eller apparatur mod 31 i hele 2011 og blot 18 sager i 2009.

Det får nu regionerne til at vurdere, om der er juridisk grundlag for at gå efter at få erstatning fra producenter af medicinsk udstyr, som viser sig at have store bivirkninger.

”Den økonomiske belastning vil måske ikke betyde så meget for de største producenter. Men det skulle gerne være et vink med en vognstang til dem om, at det altså ikke går at sende den slags produkter på markedet. Der skal være bedre forundersøgelser, bedre forsøg og bedre vurderinger af produkterne, før de sendes ud,” siger formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner Ulla Astman (S).

Der har over de seneste måneder været stor mediebevågenhed omkring blandt andet de såkaldte mesh-implantater til kvinders underliv, hofteproteser, brystimplantater og væske til øjenoperationer.

 EU på vej med stramninger af medicinsk udstyr  

 Coloplast sælger ikke underlivsnet i Danmark

 Lægeformand: Stram regler for sundhedsudstyr

 Status på den amerikanske medicoindustri i 2012

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier