
Den danske medico-virksomhed Contura International, der de seneste år har haft store underskud, er nødt til at afskedige 14 ud af 28 ansatte.
Det oplyser Pharmadanmark i sit nyhedsbrev Fredag Formiddag. Heri hedder det, at virksomheden fyrer som følge af ”en tilpasning til markedssituationen.”
Selskabet udvikler, producerer og sælger gel, der bruges som medicinske implantater. Contura arbejder dog med biomaterialer inden for tre medicinske områder. Kosmetiske behandlinger, inkontinens og endelig slidgigtsbehandling til dyr.
MedWatch har for nylig beskrevet situationen og mulighederne i selskabet med udgangspunkt i det senest aflagte regnskab. De seneste fem år har samlet set givet et underskud på knap 120 mio. kr.
Bestyrelsesformand i selskabet er tidligere Ferrosan-ejer Sonnich Fryland.
Nyt stort underskud i dansk medicofirma