
Coloplasts kapitalmarkedsdag i London i sidste uge har ikke fået Handelsbanken Capital Markets til at ændre syn på aktien. Coloplast har sat vækst øverst på dagsordenen, men ledelsens vækstambitioner sætter ikke nye fingeraftryk i Handelsbankens regneark.
"Ledelsen bekræftede udsigterne til en marginekspansion på 50-100 basispoint årligt drevet af effektiviseringer i Global Operations. Vi modellerer allerede en marginforbedring på 0,6 pct.point årligt, og mens vi har stor tillid til evnen til at levere på omkostningssiden, er vi - givet det deja-vu-lignende budskab om en vækstacceleration - klart mere konservative i forhold til forbedringspotentialet i forhold til vores stabile organiske vækstscenarie," skriver analysechef Klaus Madsen i et notat.
Han er positiv over for nye tiltag i USA og venter, at ledelsens spådom om en yderligere forbedring af de tocifrede vækstrater vil udmønte sig i praksis.
Anbefalingen er imidlertid "reducer" med et kursmål på 1005 kr. pr. aktie.
Coloplast: USA skal levere tocifret vækst