Udviklere af sundheds-it ignorerer lægers behov

It-systemerne på landets sygehuse tager tid fra patienterne, siger danske læger i en Gallup-undersøgelse. Lægerne mener også, at de bliver inddraget for lidt i processen med at udvikle systemerne.
Foto: Benjamin Earwicker / Stock.Xchng
Foto: Benjamin Earwicker / Stock.Xchng

Efter mange års puklen med it-systemerne og de elektroniske patientjournaler i sundhedsvæsnet rundt omkring i landet, er der stadig betydelige barrierer at komme kommer. 

Det viser en Gallup-undersøgelse, hvor man har spurgt lægerne om forskellige udsagn om sundheds-it. Kun 3 pct. af lægerne i undersøgelsen svarer, at enig på udsagnet ”Læger er tilstrækkeligt involveret i udviklingen af sundheds-it,” mens 16 pct. svarer overvejende enig. I alt er 60 pct. uenige eller overvejende uenige i udsagnet.

”Det nytter ikke, at it-kyndige udvikler noget, de synes er smart, hvis det ikke fungerer for lægerne i praksis. Vi er gået den bagvendte vej.  Man skulle først have spurgt lægerne: Hvad er der brug for?” siger Lars Riber, formand for Lægeforeningens sundheds-it-udvalg, til Berlingske.

It-folk må også forstå budskabet, men Morten Bangsgaard, adm. direktør i IT-branchen, som samler 90 pct. af de danske it-virksomheder.

”Den brugerdrevne innovation sikrer, at vi får de helt rigtige løsninger. Det er jo en ny måde at arbejde på, og den skal man selvfølgelig introduceres til og vænne sig til,” siger han.

Tallene viser desuden, at lidt over halvdelen af de danske læger mener, at sundheds-it ”tager tid fra patienterne”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også