MedWatch

Falck kører derudaf

Den kendte redningstjenste ekspanderer nu voldsomt globalt. Omsætningen stiger markant.

Falck har øget omsætningen med 21,8 pct i 2011 til 10,2 mia.kr. fra 8,4 mia. kr. Den organiske vækst var 3,6 pct. Heraf udgjorde omsætningen uden for Danmark 4,7 mia. kr. eller 54 pct. mere end året før. Den organiske vækst i Danmark var 5,5 pct.

Det viser Falcks årsrapport for 2011.

"Falck har i 2011 vist den største fremgang i aktiviteterne i en lang årrække primært ved opkøb i Latin- og Nordamerika. Derudover har Falck i 2011 anvendt den mangeårige erfaring fra primært Danmark til eksport af velfærdsydelser, som tilpasses lokale vilkår. Dette vil også være et fokusområde i de kommende år, hvor Falck vil arbejde yderligere på at blive en verdensomspændende organisation,” siger Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen.

Nettooverskuddet steg til 561 mio. kr. fra 527 mio. kr.

I 33 lande

"Falck kom i 2011 væsentligt nærmere et af sine mål; At blive en verdensomspændende organisation, der forebygger ulykker og redder tilskadekomne og som rehabiliterer syge og tilskadekomne. Falck havde i 2011 således aktiviteter i 33 lande, hvilket er otte lande mere end i 2010, " anfører selskabet.

Der var markant ekspansion internationalt sidste år.

Falck købte således Latinamerikas førende læge- og ambulanceselskab med 750.000 abonnenter og aktiviteter i seks lande, og Falck erhvervede ligeledes et stort amerikansk ambulanceselskab, som yder hjælp til nødstedte borgere i syv stater på USA’s østkyst. Antallet af ambulancer i Polen fordobledes, og der blev etableret ambulanceaktiviteter i Tyskland og Spanien.

Mere fra MedWatch

Eli Lilly får forlomme til fedmehåb hos FDA

Med en fast track status får medicinalselskabet Eli Lilly sænket behandlingstiden for sin registreringsansøgning hos FDA af lægemiddelhåbet Tirzepatid til omtrent seks måneder fra de normale ca. 10 måneder.

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier