MedWatch

Dansk firma i EU-projekt: Intensiv træning virker

Dansk medico-firma vil i et stort EU-projekt med nyt diagnostisk udstyr søge at dokumentere, at 10-15 minutters intensiv træning er ligeså godt som længere træningsprogrammer. Firmaet har rådgivningskoncept i støbeskeen.

Foto: Casper Dalhoff, Jyllands-Posten

Kan vi travle danskere opnå samme forbedring af konditallet ved et 10-15 minutters, intensivt træningsforløb som ved at bruge eksempelvis en time på andre typer træningsprogrammer?

Det er et af de spørgsmål, som forskere fra Københavns Universitet og det danske medicoselskab Medical Prognosis Institute A/S (MPI) skal finde svaret på i et stort EU-projekt til en samlet pris af ca. 45 mio. kr. Indledende undersøgelser peger på, at den intensive træning er mest gavnligt for helbred, udholdenhed og insulinfølsomhed.

To hovedformål

Ifølge forskningsdirektør i MPI, Steen Knudsen, har EU givet penge til projektet for at forbedre sundheden. Der er to hovedformål:

”Det ene formål er at opnå et bedre træningsprogram til fitness. Vi siger, at man ved hjælp af et ganske kort træningsprogram på 10-15 minutter om dagen, kan opnå samme gavn som et træningsprogram på eksempelvis en time. Og det skal vi teste i 240 frivillige forsøgspersoner i fem forskellige lande over det næste års tid,” fortæller direktøren.

Det andet formål, som MPI er mest involveret i med selskabets teknologi – diagnostisk udstyr – er at være i stand til at forudsige, hvem der egentlig har gavn af træning – og hvor meget gavn.

240 mennesker i forsøg

”Vi kan for eksempel måle, om man bliver bedre til at optage ilt ved at træne; populært sagt svarer det til at forbedre konditallet. Nogle får ikke forbedret deres kondital, lige meget, hvor meget de træner. Det kan vi fortælle ved hjælp af en blodprøve, før de 240 mennesker påbegynder træningen. Når de så har gennemført træningen, skal vi sammenholde vores forudsigelse med en måling af deres kondital,” pointerer Steen Knudsen.

Firmaet kan altså ved hjælp af en blodprøve måle, om en person i forhold til bl.a. forbedring af kondital er modtagelig for træning. Dette produkt, der har været to-tre år under udvikling, forventes lanceret sidst på året. Målgruppen er bl.a. sportsklubber og fitness-centre, hvor folk går op i motion.

Nul respons fra 10-20 procent

Steen Knudsen forklarer, at 10-20 procent slet ikke responderer på træning, 10-20 procent forbedrer derimod konditallet betydeligt – og resten befinder sig et sted imellem.

”Vi arbejder på et koncept, der også indeholder personlig rådgivning, så det handler om, hvordan man optimerer motion og træning. Hertil har vi tilknyttet eksperter i fysiologi, der kan komme med individuel rådgivning til raske mennesker,” siger han.

Læs om firmaet og dets satsning på kræftområdet her

 

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier