Ofte er det en mindre fejl, der udelukker virksomheder i kampen om at kapre regionernes udbudskontrakter. Måske har virksomheden glemt at vedlægge en brugsanvisning til et biprodukt. Måske har den overset kravet om at medsende regnskabet for de sidste to år.

Region Hovedstaden måtte diskvalificere 150 ud af 512 modtagne ansøgninger fra håbefulde virksomheder i første halvår af 2011 på grund af fejl og mangler, og mange af dem kommer fra medicovirksomheder.

”Det er virkelig mange tilbud, som ikke kommer i spil. For os betyder det, at vi går glip af rigtig mange gode tilbud. For virksomhederne betyder det, at de har brugt en masse timer, som de ikke får noget ud af,” siger Kirsten Jensen, indkøbschef i Region Hovedstaden, og fortsætter:

”Det kan godt ske, at virksomheden ikke havde fået kontrakten i sidste instans, men her har de ikke engang chancen for at være med i konkurrencen, fordi vi må afvise dem på fejl og mangler. Nogle gange er det desværre petitesser, som gør, at man er ude,” siger hun.

Hage ved ligebehandlingen

Kirsten Jensen fortæller, at man ser samme tendens i de øvrige regioner. Et EU-direktiv pålægger i ligebehandlingens navn regionerne at kassere alle ansøgninger med selv de mindste fejl. Men ligebehandlingen har en hage.

”Hele udbuds-setuppet og intensionen med det var, at det skulle skabe mere konkurrence. Men det, vi ser, er, at vi med de bureaukratiske regler får reduceret antallet af gyldige tilbud. Det går stik i mod det, at man gerne vil brede konkurrencen ud,” siger Kirsten Jensen.

Med indførelsen af regionerne i 2007 er indkøbsfællesskaberne blevet større og ordrerne færre, og derfor kæmper virksomhederne også mere for dem. Der er mere på spil, og det bliver man udelukket fra, hvis man bliver erklæret ukonditionsmæssig – det tekniske begreb for at blive diskvalificeret.

Risikerer sag

For at alle behandles lige, må regionerne ikke kontakte virksomheden efterfølgende og bede dem om at sende det ekstra regnskab med. Og hvis regionen ignorerer fejlen ved en virksomhed og giver den kontrakten, risikerer regionen at få anlagt sag mod sig. Det kan være en anden virksomhed, der har opfyldt kravene, som påpeger, at regionen burde have afvist det pågældende tilbud.

”Det ville de få medhold i. Så skal vi bryde kontrakten og måske oven i købet betale erstatning. Derfor bliver vi også nødt til desværre at være ret strikse med at overholde de her ligebehandlingsregler, som i bund og grund reducerer konkurrencen,” siger Kirsten Jensen.

Ny lovgivning på vej

I juli 2011 åbnede EU en smule op for at kunne rette op på nogle småfejl som fx hvis virksomheden har glemt at underskrive udbuddet. Men ifølge Kirsten Jensen er det reelt meget få ting, der kan berigtiges. Derudover har EU-Kommissionen fremsat et nyt direktiv på området.

”Nu er direktivet kommet, og så kan vi notere, at de har taget en lille bitte smule med, men slet ikke i det omfang, vi havde håbet på, og derudover er de kommet med nye områder, hvor vi rent administrativt bliver mere belastet,” siger hun.

Direktivet skal forhandles på plads under det danske formandskab. Derefter har hvert medlemsland 1½ år til at implementere det.