MedWatch

Storbanker uenige om Coloplast-anbefaling

Mens Danske Bank er skeptiske over for Coloplasts organiske vækst og sænker anbefalingen på aktien, er Nordea mere positive i udmeldingen.

Coloplasts afdæmpede toplinjevækst vækker bekymring i Danske Bank, der sænker anbefalingen til ’hold’ fra ’køb’.

”Coloplast leverede svag organisk vækst, men kompenserede igen med en uventet stærk lønsomhed. Imidlertid mener vi, at marginerne på et tidspunkt vil ramme loftet og som konsekvens heraf vil den langsigtede vækst blive udfordret af en svag udvikling på toplinjen, begrunder Danske Bank ifølge Ritzau Finans.

I mellemtiden fastholder Nordea anbefalingen på Coloplast-aktien på ’køb’.

”Regnskabet fra Coloplast (-0,8%) for 1. kvartal 2011/12 var uden den store dramatik. Der var ikke noget i regnskabet, som ændrer ved vores holdning om, at Coloplast fortsat er et godt langsigtet defensivt supplement til aktieporteføljen,” skriver aktierådgiver Jesper Bamberg og senioraktierådgiver Mikkel Petersen i en aktiekommentar.

Hæver kursmålet

Begge banker har valgt at hæve kursmålet.  Danske bank hæver det til 900 kr. fra 850 kr., mens Nordea lader det stige en tak til 935 kr. fra 930 kr.

Coloplast ligger torsdag kl. 12.30 1,0 pct. lavere i kurs 825.

 

Sårpleje og Europa skuffer Lars Rasmussen 

Sydbank bekymret over vækstscenariet i Coloplast

Coloplast: Rækken af succeser kan blive brudt

Medico er duksen på aktiemarkedet

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier