MedWatch

Danske medicovirksomheder blandt de bedste i verden

Skrantende økonomier og bølgen af sundhedsreformer verden over vil de kommende år lægge pres på indtjeningen i virksomhederne inden for medico. En aldrende global befolkning vil dog trække i den anden retning, og danske medicovirksomheder klarer sig godt internationalt.

Foto: JP-grafiki: MA

Det konkluderer analysefirmaet Dansk Aktie Analyse i en omfattende analyse af branchen baseret på regnskabstal fra 2010 og input fra brancheorganisationen Medicoindustrien. En analyse, der også viser, at industriens virksomheder eksporterer for omkring 18 mia. kr. årligt, og eksporten er mere end fordoblet på 10 år. Branchen er blandt de mindst konjunkturfølsomme.

Men ét er salget til de store eksportlande, anført af USA og Tyskland, og noget andet er de bundlinjer, der overalt i erhvervslivet er under pres. Også her fortæller analysen, foretaget for Jyllands-Posten, dog en god historie: Af de 50 virksomheder, der indgår i analysen, har 36 oplevet vækst i bruttoresultatet, mens 35 har opnået højere nettoresultat i 2010 i forhold til året inden, og blandt de største selskaber er der tale om overskudsgrader, som mange firmaer ville være lykkelige for.

Forklaringen på de danske virksomheders succes skal, skriver Dansk Aktie Analyse, findes i at Danmark i 50’erne og 60’erne var et pionerland inden for sundhedssektoren, hvilket har givet danske virksomheder et forspring i den internationale konkurrence. Samtidig har de danske medicovirksomheder nydt godt af et samarbejde mellem industriens mange spillere, det danske sundhedsvæsen og universiteterne. Blandt konklusionerne er også:

• I den vestlige verden har der længe været stigende krav til sundhedssektoren, hvor kun de bedste produkter har været gode nok, samtidig med at man fra politisk side ikke har accepteret ventelister. Dette har givet gode vilkår for de danske medicovirksomheder, der traditionelt har produceret high-end produkter. Dette forklarer de høje indtjeningsmarginer, der er i branchen.

• Den nuværende økonomiske krise stiller nye krav til virksomhederne, da budgetterne i sundhedssektoren er til debat i flere lande. Branchen venter, at der fremover i højere grad skal argumenteres for, at high-end produkter giver en større værdi hos brugerne end produkter af en lavere kvalitet.

 

Foto: JP-grafiki: MA
Foto: JP-grafiki: MA
 

Foto: JP-grafik: MA
Foto: JP-grafik: MA
Foto: JP-grafiki: MA
Foto: JP-grafiki: MA
Foto: JP-grafik: MA
Foto: JP-grafik: MA

Sådan har vi gjort: Dansk Aktie Analyse har for Morgenavisen Jyllands-Posten gennemgået de seneste regnskaber fra landets 50 største medicovirksomheder. Samtlige selskaber er rangeret på baggrund af deres styrke indenfor en stribe af erhvervslivets væsentligste discipliner, der tilsammen illustrerer virksomhedernes evne til at skabe lønsom og økonomisk velfunderet vækst. EBIT udtrykker hvor god virksomheden har været til at skabe indtjening på driften af sin primære forretning, mens EBIT-margin viser driftindtjeningen i forhold til omsætningen.

JP-grafik: MA

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier