MedWatch

Analytikere har stor tiltro til ny Ambu-topchef

Ambus nye adm. direktør, Britt Meelby Jensen, er den oplagte kandidat til at genskabe tilliden til medicoselskabet efter år med flere nedjusteringer, vurderer analytikere.

Foto: PR / Ambu

Britt Meelby Jensen, der torsdag blev udpeget til ny adm. direktør i Ambu, er den rette kandidat til at genskabe tilliden til medicoselskabet efter blandt andet syv nedjusteringer på tre år.

Sådan lyder vurderingen fra flere analytikere, ifølge Finans.

”Britt Meelby Jensen var den oplagte kandidat. Hun har en del kredit i markedet, bl.a. for sin rolle i Atos. Nu står hun over for en turnaround, og jeg kan ikke helt konkludere, at hun har gjort det før. Det betyder ikke, at hun ikke kan gøre det, for mit indtryk er, at hun er både skarp og hårdtarbejdende,” lyder det blandt andre fra Jesper Ingildsen, analytiker hos DNB Markets i London, til Finans.

Han henviser dermed til, at Britt Meelby Jensen indtil for få måneder siden stod i spidsen for svenske Atos Medical, der i januar blev solgt til Coloplast i en handel til 16 mia. kr. - det største opkøb nogensinde for det danske medicoselskab. Hun valgte dog i forbindelse med salget at forlade det svenske selskab.

Ud over Atos Medical har Britt Meelby Jensen blandt andet siddet i Ambus betyrelse siden 2019. Hun har derudover også tidligere været adm. direktør i det børsnoterede medicinalselskab Zealand Pharma samt haft en række chefstillinger i Novo Nordisk.

Britt Meelby Jensen vil genskabe tilliden til Ambu

Bestyrelse har arbejdet med headhunter i længere periode forud for fyring af Ambu-topchef

Ambu-chef stopper - Britt Meelby Jensen overtager

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier