MedWatch

Ambu og Coloplast endnu ikke ramt af kinesiske coronanedlukninger

Millionbyen Shenzhen i Kina er ramt af omfattende nedlukning. Byen ligger blot 200 kilometer fra Coloplasts fabrik.

Foto: PR / Ambu

Coronasmitten stiger i Kina, og det har fået landet til at indføre markante tiltag - heriblandt omfattende nedlukninger - for at komme smitten til livs.

Det er dog ikke noget, der har ramt de danske medicoselskaber Ambu og Coloplast, der begge har fabrikker i Kina, endnu.

"Vi er ikke p.t. ramt af nedlukninger i Kina. Hverken i vores egen produktion eller af underleverandører. Xiamen, hvor vores fabrik ligger, er i øjeblikket en såkaldt low risk zone," meddeler Ambu til Marketwire tirsdag eftermiddag.

Det samme lyder fra Coloplast, der beskæftiger omkring 2000 mennesker i Kina.

"Situationen i dag er, at vores fabrik, som ligger i Zhuhai i det sydøstlige Kina, producerer og leverer efter planen. I de nedlukningsramte regioner er vi også fortsat i stand til at levere vores produkter til de kinesiske brugere, om end vores hospitalsadgang kan være begrænset," meddeler Coloplast.

Næsten 30 millioner mennesker var ramt af nedlukning tirsdag - herunder millionbyen Shenzhen, der ligger omkring 200 kilometer fra Coloplasts fabrik.

Ambu meddeler desuden, at selskabet har et tilstrækkeligt lager til fortsat at kunne levere sine vigtigste produkter, skulle det område, hvor fabrikken ligger, blive lukket ned.

"Vi følger løbende udviklingen og myndighedernes anbefalinger. Og vi har opbygget lagre af de vigtigste produkter, så vi stadig vil kunne levere til vores kunder, hvis vi skulle blive nødt til at lukke i en periode," lyder det fra Ambu.

Ifølge Ritzau er mindst 13 byer er fuldstændigt nedlukket, mens en række andre byer er delvist nedlukkede.

Ambu mærker investorernes mistillid

Leo Pharma holder fast i blodpropmedicin trods ønske om rendyrket dermatologi-forretning 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier