MedWatch

Sydbank: Godkendelse åbner for stort marked for Ambu

Gastroskopi er i forhold til antallet af årlige procedurer det hidtil største endoskopiområde, som Ambu med bevæger sig ind på, lyder det fra Sydbank.

Foto: Ambu / PR

Sydbank ser positivt på godkendelsen af Ambus gastroskop Ascope Gastro, som medicoselskabet oplyste om fredag morgen.

Godkendelsen hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), åbner nemlig for et stort marked, hvor der indtil nu ikke findes endoskoper til engangsbrug.

”Vi ser positivt på godkendelsen af Ascope Gastro og Abox 2. Gastroskopi er i forhold til antallet af årlige procedurer det hidtil største endoskopiområde, som Ambu med godkendelsen bevæger sig ind på,” skriver senioranalytiker Søren Løntoft Hansen i en kommentar.

”Ascope Gastro adresserer et marked på 20 mio. årlige procedurer, der er karakteriseret ved brug af genbrugelige endoskoper. Ambus Ascope Gastro bliver det første engangsendoskop inden for gastroskopi og har efter vores vurdering en række fordele i forhold til de genbrugelige endoskoper,” fortsætter han.

Han peger blandt andet på en lavere smitterisiko ved brugen, fordi der er tale om engangsendoskoper, og derudover åbner Ambus Ascope Gastro op for frigørelse af personale på hospitalerne, der ellers skulle have været brugt til rengøring.

Det kan dog blive svært at få taget store bidder af markedet for Ambu, vurderer Søren Løntoft Hansen.

”Vi bemærker dog også, at gastroskopi er ukendt territorie for Ambu og absolut ikke nicheendoskopiområder, som flere af Ambus allerede eksisterende endoskopiområder. Kampen om markedet for gastroskopiendoskoper bliver efter vores vurdering mere intens,” skriver han.

”Vi anerkender et stort potentiale for Ambu på markedet for gastroskopi, men vi er for nuværende kun villige til at indregne en meget beskeden markedsandel inden for gastroskopi de kommende år, som afspejler usikkerhed om udviklingen på markedet for gastroskopi,” fortsætter han.

Sydbank har anbefalingen ”hold” af Ambu, der efter godkendelsen fredag stiger med 3,5 pct. til 143,75 kr.

Mere fra MedWatch

FDA godkender mikrobiommiddel fra Ferring

Medicinalselskabet Ferring Pharmaceuticals har fået amerikansk godkendelse af sin biologiske kandidat mod tarminfektioner med den ondartede bakterie clostridium difficile.

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier