MedWatch

Philips får kurshug efter FDA-besøg på respiratorfabrik

Philips kan risikere bødestraf efter et FDA-besøg på en fabrik har afsløret kritisable forhold.

Foto: Eva Plevier/REUTERS / X06752

Philips får kurshug efter FDA-besøg på respiratorfabrik

Hollandske Philips er ude på en større kursderoute mandag, efter at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, fredag offentliggjorde en inspektionsrapport fra en af selskabets respiratorfabrikker.

Det skriver Bloomberg News.

Inspektionen fra FDA skete, efter at Philips' datterselskab Philips Respironics frivilligt tilbagekaldte flere søvn- og vejrtrækningsenheder samt en række ventilatorer i juni, da det senere blev konstateret, at brugen af den anvendte type skumplast, hvis nedbrudt, kunne være giftigt, fremgår det.

"Vi vil arbejde tæt med FDA for at klargøre og følge op på fund fra inspektionen samt de seneste krav i forbindelse med den omfattende undersøgelse," siger Frans van Houten, der er topchef i Philips, i en mail til Bloomberg News.

Philips kan risikere bødestraf, vurderer Citi.

"Der var en række skuffende fund inklusive utilstrækkelig risikoanalyse samt ringe procedurer for korrigerende handling," vurderer Kate Kalashnikova, der er analytiker i Citi, ifølge Bloomberg News.

Yderligere skriver hun, at FDA's rapport indikerer, at Philips kan have kendt til problematikken omkring skumplasten i flere år før tilbagekaldelsen.

Philips falder mandag morgen 8,6 pct. til 38,13 euro på børsen i Amsterdam.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier