Coloplast-topchef ser frem mod afgørende lancering

Coloplast sætter flere vigtige skibe i søen i form af kliniske forsøg omkring årets udgang, hvor både studier i Storbritannien og Tyskland med en ny digital stomi-løsning, der kan advare brugeren om læk via en sensor, forsøg med et implantat mod overaktiv blære samt en antibakteriel kateterplatform bliver afgørende.
Det skriver Børsen.
For topchef Kristian Villumsen er det især det sidste forsøg med en antibakteriel kateterplatform, som får helt afgørende betydning for Coloplasts vækstmuligheder i virksomhedens kontinensforretning.
Allerede i første halvdel af strategiperioden 2020-2025 – formentlig i regnskabsåret 2022/23 – ventes lancering af den nye kateterplatform, som vil være virksomhedens første svar på, om selskabet kan opnå de højere priser, der skal løfte vækst og lønsomhed.
"Det bliver den vigtigste lancering i mange, mange år, så vi forventer meget af det; at det bliver den platform, der skal drive vores kontinensforretning frem – i mange år - så det er vigtigt, at den lykkes," siger Kristian Villumsen.
Han fortæller, at påvirkningen af væksten vil være direkte afspejlet af den værdi, som produktet tilfører i sundhedssystemet, og dermed den pris, Coloplast kan opnå.
Coloplast forbereder stort studie med hovedaktiv fra milliardopkøb
Relaterede artikler:
Coloplast har øget investering i selskab bag dampterapi
For abonnenter