MedWatch

Svensk medicoselskab stiger til tops i Stoxx 600 efter flot kvartal

Getinge stiger 7 pct. knap en time efter børsåbning onsdag.

Foto: Getinge / PR

Getinge, der fremstiller sundhedsteknologisk udstyr til eksempelvis autoklaver, hjerte-/lungemaskiner, respiratorer og patientløftere er onsdag formiddag at finde i toppen af Stoxx 600 efter at have kommet stærkt ud af tredje kvartal.

Det skriver Bloomberg News.

Det svenske medicoselskab landede et driftsoverskud på 1090 mio. svenske kroner mod ventede 906,3 mio. svenske kroner. Det er dog 43 pct. lavere end i samme periode sidste år.

Salget i juli, august og september skuffede dog.

Her endte resultatet på 6,31 mia. svenske kroner. Estimater indsamlet af Bloomberg lød på 6,58 mia. svenske kroner.

Selv om både driftsoverskuddet, salget og omsætningen var lavere sammenlignet med samme kvartal sidste år, fik Getinge 20 pct. flere ordrer - til en værdi af 7,08 mia. svenske kroner - i perioden set i forhold til 2020.

Trods et lavere end ventet salg i tredje kvartal venter Getinge fortsat et salg for minimum 27 mia. svenske kroner.

Aktien stiger 7 pct. til 395,5 svenske kroner knap en time efter børsåbning onsdag.

Mere fra MedWatch

Magnus Heunicke er smittet med corona

Sundhedsminister Magnus Heunicke er i selvisolation i Bruxelles, efter at ministeren har fået et positivt svar på en coronatest. Han deltog i en julefrokost i Sundhedsministeriet i fredags, hvorfra der også er et andet smittetilfælde, men smittekilden er endnu ikke fastslået.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier