Robot-selskab får penge til global udrulning

Vækstfonden har været med til at kaste 15 mio. kr. efter den danske virksomhed Flow Robotics, der har udviklet en pipetterobot.
Den har til formål at mindske tidsforbruget ved pipettearbejdet i laboratorier og hospitaler, og samtidig også mindske fejl og arbejdsskader.
Det skriver Børsen.
"Vi havde lige fået robotten på markedet, da corona lukkede store dele af verden ned. Pludselig stod salget helt stille. Der frygtede vi, at det ville blive hårde tider. I stedet for kun at kigge på laboratorier begyndte vi at tage ud og snakke med hospitalerne om robottens muligheder. Bl.a. kan den forberede samples inden en pcr-test for corona. Og hospitalerne blev vildt glade for den," siger Annika Isaksson, adm. direktør for Flow Robotics.
Målet er nu blandt andet en amerikansk lancering i tilgift til de 13 markeder, som Flow Robotics allerede sælger til.