MedWatch

Chemometec oplever vækst og får kontoransatte retur

Vækstraten tager et skud i vejret hos Chemometec i selskabets trejde kvartal, men forventningerne til resten af regnskabsåret bliver fastholdt.

Foto: Chemometec / PR

Chemometec har fortsat væksten i årets tredje kvartal, hvor coronanedlukningen verden over begynder at aftage på vigtige markeder. Det betyder, at ansatte vender retur til kontorerne og udviklingsafdelingen.

Under hele nedlukningen har selskabet kunne opretholde sin produktion. Omvendt har både salgskontorer og udviklingsafdelingen været påvirket af nedlukning og hjemsendelser, men i løbet af tredje kvartal og det netop påbegyndte fjerde kvartal er de ansatte begyndt at vende tilbage til genåbnede kontorer.

Det gælder ikke mindst salgskontorer på det vigtige nordamerikanske marked, skriver Chemometec i forbindelse med sit regnskab.

"Det er forventningen, at den nye celletæller XcytoMatic vil være færdigudviklet ultimo 2021. Produktudviklingen har i forbindelse med COVID-19 været berørt af vanskeligheder med gennemførelse af eksterne tests og interaktioner med potentielle kunder, ligesom aktiviteten i udviklingsafdelingen har været påvirket af hjemsendelse af medarbejder," skriver Chemometec.

Selskabet har i løbet af det seneste kvartal haft vækst i både omsætning og drift. Omsætningen er steget til 69,7 mio. kr. fra 57,6 mio. kr. i samme kvartal året inden.

For driften før skat, af- og nedskrivninger (EBITDA) har Chemometec set en stigning til 31,6 mio. kr. mod 28,2 mio. kr. i det tilsvarende kvartal året før.

"Stigningen skyldes især en væsentlig fremgang på det europæiske marked og er drevet af høje vækstrater inden for cellebaseret terapi," skriver Chemometec.

Nærmere bestemt steg omsætningen på det europæiske marked 77 pct. til 25,9 mio. kr. i kvartalet.

På det største geografiske marked i USA og Canada steg omsætningen 15 pct. til 34,4 mio. kr. Her var omsætningen især påvirket af en lavere dollarkurs, skriver selskabet.

Chemometec har samtidig fastholdt sine forventninger til hele regnskabsåret, der senest blev opjusteret 18. marts 2021. Selskabet forventer nu at lande en omsætning på 263-268 mio. kr., mens den tidligere forventning lød på 250-260 mio. kr.

Ved samme lejlighed blev forventningerne til EBITDA-resultatet opjusteret til 120-125 mio. kr. mod tidligere 110-1150 mio. kr.

Chemometec skal have ny finansdirektør

Chemometec opjusterer omsætning og driftsresultat

Chemometec er ramt af coronarestriktioner og udskyder nyt produkt 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier