MedWatch

Convatec stiger i London efter positive forventninger

Det britiske medicoselskab Convatec har klaret sig gennem skærerne i det seneste pandemi-år, som har været hård ved virksomheden, så er forventningerne til 2021 anderledes positive.

Det britiske medicoselskab Convatec har klaret sig helskindet gennem coronaen og forventer lysere tider. | Foto: Matt Dunham/AP/Ritzau Scanpix

Convatec, der er konkurrent til danske Coloplast, stiger pænt på børsen i London, efter at selskabet er kommet med årsregnskab og forventninger til 2021.

Mens 2020 skuffede en kende, får forventningerne positive ord med på vejen fra analytikerne.

Convatec venter en organisk vækst i 2021 på 3-4,5 pct., hvilket ifølge finanshuset Stifel er "opmuntrende" og generelt højere end ventet i markedet, skriver Bloomberg News.

Samtidig ser Convatec en valutajusteret EBIT-margin på 18-19,5 pct.

2020 viste sig dog skuffende - navnlig på den justerede driftsindtjening (EBIT), som landede på 350 mio. dollar mod ventet 359,4 mio. dollar ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg. Der var samtidig tale om en nedgang på 1,1 pct. sammenlignet med året forinden.

Omsætningen landede som ventet blandt analytikerne på 1,89 mia. dollar efter en stigning på 3,7 pct. i forhold til 2019.

Den justerede bruttomargin skuffede en kende og landede på 59,5 pct. mod ventet 59,9 pct. Der var her tale om en fremgang på 0,5 pct.point i forhold til året forinden.

Investorerne tager godt imod forventningerne og sender aktien op med 2,4 pct. til 193,40 pence på børsen i London.

Convatec satser hårdt på infusionspleje og søger efter flere ansatte 

Convatec i Danmark henter ny chef for finanser i Leo Pharma 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier