MedWatch

Jørgen Jensen valgt som ny formand i Ambu

Efter Lars Rasmussen tidligere på året måtte melde sin afsked som formand for Ambu over spørgsmål om mulige interessekonflikter, har medicoselskabet nu valgt den tidligere Widex-chef Jørgen Jensen ind.

Foto: Ida Munch/ERH

Ambu har fået ny bestyrelsesformand, efter at aktionærerne på onsdagens årlige generalforsamling har stemt for, at Jørgen Jensen skal overtage formandsposten fra Lars Rasmussen.

Jørgen Jensen har blandt andet været administrerende direktør i den danske høreapparatkoncen Widex, som han forlod sidste år.

Siden har han koncentreret sig om en karriere væk fra direktørrollen, og er udover Ambu også bestyrelsesformand i blandt andet Velux og 3Shape, der udvikler 3D-scannere til tandpleje- og høreapparatindustrien.

"Tak til bestyrelsen i Ambu for at foreslå mig som formand for Ambu. Jeg har fulgt Ambu i mange år som investor, og Ambu er et spændende selskab med stor potentiale," siger Jørgen Jensen på onsdagens generalforsamling og tilføjer:

"Derfor er jeg også glad for at fortælle aktionærerne, at jeg i dag har øget min investering i Ambu og ser frem til at arbejde med ledelsen, bestyrelsen og alle de gode ansatte i Ambu i at indfri potentialet og nå vores mål."

Jørgen Jensen blev valgt med 99,6 pct. af stemmerne.

Den nu forhenværende formand, Lars Rasmussen, har været formand for Ambu siden 2019, men besluttede i oktober i år at opgive sin post.

Han er nemlig også formand i Coloplast, og nogle af Ambus ejere mener, at de to hverv ikke kan forenes, da Coloplast overvejer at gøre sin entré på et nyt forretningsområde inden for urologi, som potentielt kan konkurrere med Ambu.

Også Oliver Johansen, der er bestyrelsesmedlem i Ambu og forskningschef i Coloplast, meddelte i oktober, at han ville trække sig ved onsdagens generalforsamling.

Ud over en ny formand har aktionærerne valgt den tidligere Topdanmark-topchef Christian Sagild som ny næstformand i medicokoncernen. Han har siddet i Ambus bestyrelse siden 2012.

Tidligere Widex-chef om udsigt til fjerde formandspost: Jeg kan levere fuldt ud alle steder

Lars Rasmussen stopper som formand for Ambu efter investorkritik

Lars Rasmussen ser ingen konflikt i dobbelt formandskab: "Selvom der ikke er noget i det, kan dårlig omtale skade Ambu"

Ambu-arving forstår bekymring for interessekonflikt hos afgående formand 

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 38

Ugen bød på en milliardkontrakt til Bavarian Nordic, mens Novo Nordisk forventer at sende et ugentligt insullin på markedet inden længe. Medicinrobotter skal erstatte manglende medarbejdere i sundhedsvæsenet. Gik du glip af noget?

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier